Året, der gik...
Hvilke mål nåede du i 2010?
• Har fået pakket den sidste flyttekasse fra sidste flytning ud
• Er begyndt på det forhåbentligt sidste lag i lagkagen, der hedder ”selvudvikling”. Det handler om at kigge på mig selv, mine grænser, mine gode egenskaber, mine skyggesider og mine behov.
• Jeg har udviklet mig meget i mit job – og vil i Jantelovens land efterhånden kalde mig selv for dygtig til mit arbejde
• Jeg lærte, at jeg ikke skal dømme alle mænd efter samme formel – på godt og ondt.
• Har fået sagt fra og sat grænser
• Har langt om længe turdet kigge på mine egne dårlige sider
• Har til dels fået ryddet op og smidt ud af gamle ting, som jeg bandt følelser i.
• Er blevet mere klar i mælet og ren i hjertet.
• Er blevet klar over endnu flere faktorer, der har betydning for det menneske, jeg er.
• Er kommet mere i kontakt med mine følelser
Hvilke mål nåede du ikke i 2010 – og hvorfor?
• Jeg formåede ikke at bevare og udvikle mit forhold. Til trods for hårde anstrengelser. Til dels var det min egen skyld (og derfor jeg nu kigger på mine skyggesider), til dels skyldes det faktorer hos min ekskæreste, som jeg ikke kunne, skulle eller ville kontrollere samt hans oplevelser i fortiden, som fik ham til at dømme mig ud fra dem, og ikke ud fra hvem jeg er.
• Jeg blev ikke de 5 kilo lettere, som bruddet med Martin kostede på plussiden. Jeg lod stå til og vægten er steget. (Nu er den dog på vej i rigtig retning igen)
• Jeg nåede ikke at blive savnet og sorgen kvit. Det fylder åbenbart mere end jeg regnede med
Hvilke andre konkrete resultater fik du skabt i 2010?
• Min blog http://www.momsememoirs.blogspot.com/ hvor jeg lufter tanker om stort og småt
• fik styr på haven i mit rækkehus
• Jeg har fået gode venskaber ind i mit liv. Jeg takker for Lilli, Sandie, Kent, Lone, Nina, Randi
• Jeg har genetableret venskab med meget vigtige mennesker i mit liv. Louise og Sanne
• Jeg har udviklet venskaberne med Alice, May-Brith, Jan og Jens
• Jeg er blevet kontant – somme tider for kontant.
• Jeg er startet i terapi – og har lært at prioritere mig selv
• Jeg har fået ryddet op og ud i gamle vaner, mønstre og fysiske ting
• Jeg er blevet mere bevidst om mig selv og har fået lyst til at gøre mig lækker, gøre noget ved mit udseende og derved min udstråling
Hvordan vil du fejre dine succeser, mål og resultater for 2010?
• Vil tillade mig selv at mene, tænke og tro det, jeg selv synes er rigtigt i stedet for at tænke så meget over, om omgivelserne nu synes, det er i orden
• Vil holde fast i at forkæle mig selv med jævne mellemrum
• Vil blive ved med at arbejde med mig selv og det, jeg kan og føler
Hvilke 10 ting er du taknemmelig for i 2010?
• At jeg fik lov til at opleve stor kærlighed
• At jeg fik et ordentligt los i røven af Martin, der har givet mig modet til at arbejde med mig selv
• At jeg har fået nye, gode venner og holdt fast i og genetableret gamle venskaber
• At jeg har så mange mennesker i mit liv, der vil mig det godt og hjælper mig i min selvudvikling
• At jeg har et job og kolleger, jeg holder af
• At jeg har et godt helbred
• At mine venner stadig kan holde mig ud, for jeg ved godt, at jeg til tider har været ulidelig
• At jeg har lært at lytte efter hvad min krop fortæller mig
• At jeg har lært at reagere på det
• At forholdet til min far bliver bedre og bedre.
Hvilke tre ting er du blevet bedre til i 2010?
• At sige fra
• At kigge på mig selv og se mine dæmoner i øjnene
• At åbne op og lade andre komme ind i det allerinderste – selvom det stadig er svært
Hvilke tre ting er du allermest stolt over i 2010?
• At jeg holdt tale for min far til hans fødselsdag
• At jeg gjorde hvad jeg kunne på det givne tidspunkt for at få mit forhold til at fungere
• At jeg turde tage kampen med mig selv op
Hvad har været årets to bedste oplevelser?
• Den ene var min fars 60-års fødselsdag. Jeg var så glad for at være med til at give ham en god oplevelse. Og enormt glad for at jeg havde modet til at holde tale for ham og fortælle ham, at jeg elsker ham.
Den anden er arbejdet med mig selv
Mærk efter
• Træk vejret dybt fem gange. Luk øjnene og mærk efter.
Hvordan har du det?
Jeg er både ked af det og glad. Ked af, at jeg er alene og ked af, at Martin er videre i hans liv. Ked af, at det ikke lykkedes mig at overbevise ham om, at jeg ville ham det bedste og ked af, at jeg endnu engang ikke var god nok.
Samtidig er jeg glad. Glad for, at jeg fik lov at opleve kærlighed, for at jeg får arbejdet med mig selv og for at jeg bliver mere bevidst om mig selv og min egen krop, psyke og sjæl. At jeg har fået lov til at udvikle mig selv og mine evner, samt at jeg har så mange dejlige mennesker i mit liv.
Jeg er stolt over at være mig selv – på godt og ondt. Jeg er glad for, at jeg bliver en bedre udgave af mig selv, efterhånden som der bliver ryddet op i de psykiske og fysiske skabe og skuffer.
I forhold til fremtiden er jeg fortrøstningsfuld. Det skal nok gå. Der findes en god mand til mig, jeg er et menneske, som er værd at holde af og har lov til at være den, jeg er.
Jeg er først og fremmest taknemmelig og ydmyg. Over de mennesker, jeg har i mit liv, som hjælper mig. Over den gave, jeg har fået og som jeg derfor har pligt til at behandle ordentligt.
Hvad har du allermest brug for lige nu og i det kommende år?
• Accept af mig selv
• Kærlighed til mig selv
• At huske de rigtige prioriteter i livet
• At huske at stå fast
• At være ren i hjertet
• Tilgivelse
Året, der kommer
Hvordan kan 2011 blive det bedste år i dit liv? Hvad drømmer du om i 2011?
jeg drømmer om, fortsat at have et godt job og et helbred. De sidste kilo skal smide. Jeg drømmer om at få et godt forhold til mig selv og mine omgivelser.
Måske er det dumt af mig at sige det højt, men jeg drømmer også om at høre fra Martin igen – så jeg kan fortælle ham, at jeg tilgiver ham og forstår, at han ikke kunne gøre andet, end det han gjorde. Det betyder ikke, at jeg ville finde mig i det samme en anden gang, det betyder blot, at jeg ikke længere vil bære nag over fortiden. Det er livet for kort til
Jeg drømmer om at blive færdig med arbejdet med mig selv, så jeg igen kan få fokus på fremtiden
Hvilke konkrete mål vil du gerne have for 2011?
• At arbejde videre med mig selv i terapeutisk og åndelig forstand
• At huske at sætte pris på mit liv
• At prioritere mig selv
• At huske at sige fra
• At få gjort motion til en naturlig del af mit liv
• at få klaret det sidste af mit vægttab
• at arbejde på at være mindre fordømmende overfor andres måde at være på.
• At sige tingene højt
• tilgivelse af mig selv
• forståelse af mig selv
• Læse mere
• Rydde mere op
• Få sparet sammen til ny reol og sofa
• Holde styr på min økonomi
Hvad er dine tre vigtigste mål for det nye år?
• Vægttab/motion
• Selvudvikling
• At få styr på økonomien
Hvordan vil du belønne dig selv, når du når dine tre vigtigste mål?
• Vil tillade mig selv at sige, at jeg er god nok som jeg er
• Tage på drømmerejsen til Kenya
• Fortsætte healingen hos Sandie som mental massage.
Hvilke to ting vil du gerne blive bedre til i det nye år?
• Sige fra på rette måde
• at tilgive
Hvordan og hvornår vil du slappe af og holde fri det kommende år?
• I foråret vil jeg prioritere mig selv i en uge, hvor jeg tager i sommerhuset og gør lige præcis det, jeg selv har lyst til
• Mine weekender skal prioriteres mere. Jeg skal have minimum en weekend hver måned, hvor der ikke er faste planer
• Vil minimum en gang i kvartalet give mig selv en behandling i form af frisør, massage, hudpleje el. lignende. Enten hjemme på badeværelset eller hos en behandler.
• Jeg vil meditere mindst en gang om ugen.
• Jeg vil ikke sige ja til noget, jeg ikke har lyst til.
Hvis du skulle give dig selv et godt råd til 2011, hvad ville det så være?
Den tyvhugger jeg fra Sandie:
Som min gode ven Tom skriver på facebook:
”Livet er kort! Bryd reglerne! Tilgiv dumhederne! Kys langsomt! Fortæl de mennesker du synes er vidunderlige det, også selvom det er grænseoverskridende. Elsk meget! Grin ukontrolleret! -og fortryd aldrig noget, som får dig til at smile...”
Til det vil jeg gerne tilføje:
”Stå ved dig selv og sig fra i tide. Slip kontrollen – tag styringen i dit liv i stedet for. Hvil i dig selv og vid at dette er ok. Gå din egen vej, og ikke den, andre siger du skal vælge. Vær nærværende.”
tirsdag den 28. december 2010
mandag den 27. december 2010
Så kys det nu, det satans liv....
Der har godt nok været stille omkring mig på det sidste. Jeg har åbenbart hovedet for meget oppe i røven... eller noget. ;)
I hvert fald, så bliver der da lige foretaget store ændringer indvendig og udvendig.
Bl.a så er jeg blevet et år ældre siden sidst... og har fået mig en ny hobby. En wii, hvor jeg kan stå (ikke i lyserød spaaaaandex - men næsten) og lave fitness. Det er sjovt, og der er ikke rigtigt nogen undskyldning for ikke at komme af sted, vel? Så det er faktisk ret godt.
En af mine kolleger er død, og det satte en masse tanker om, hvad jeg egentlig skal bruge resten af det her liv på. Hvad er prioriteterne, og hvem skal have lov til at påvirke mig og mit humør? Hvad er det vigtigt at huske og gøre her i livet - både ift. mig selv og omverdenen. Hvad er det jeg skal sende ud, som gerne må komme tilbage? Hvor skal grænserne sættes, og hvordan skal det gøres?
Jeg skriver stadig i "ryd op i hovedet-bogen", og det er godt.
Alt i alt sidder jeg her i slutningen af 2010 og er mere klar over egne styrker og svagheder. Har fundet nye sider frem og plejet og dyrket, som længe har været undertrykt. På fredag for et år siden, friede jeg til ham, jeg troede jeg skulle dele resten af mit liv med... et år senere er jeg single, men langt klogere på mig selv, på hvad der skete, hvad jeg har af skyggesider, og med et klarere billede af det, der skete mellem os. Det kan jeg bruge næste gang, jeg møder en mand, jeg forelsker mig i - og jeg kan bruge det i mine andre relationer.
Det gør pisse ondt at blive klogere på sig selv. Men det er en nødvendig del af det at komme videre. Nogle vælger bare at lade stå til og hoppe videre i livet uden at reflektere over hvad der er sket eller hvor de selv kan ændre sig. Det er helt ok. Jeg ønsker ikke at være bedrevidende eller andet negativt. For mig er det bare ikke længere den rigtige vej i livet - og det håber jeg så, omgivelserne har respekt for.
Julen bragte lang biltur til det nordjyske og tid med familien med sig. Det var dejligt. Det var en god oplevelse. Selv snehelvedet har været ok. Og det med at sne inde på Nordfyn.... det gik også.
Vil ikke lyve og sige, at alt bare er super-duber-fjong, for her i højtiden har jeg også haft nogle triste øjeblikke, og sådan er det jo, når man savner.... jeg har brugt tiden på at finde ud af, hvad det er jeg savner. Det var smart. For det er ikke min ekskæreste, jeg savner, selvom det bliver personificeret ved ham.... men det er jo kun de gode sider jeg savner, og ikke hele ham. Så reelt savner jeg vist bare at have en kæreste?
Når jeg ser på mig selv fra jeg gik i gang med det her stykke arbejde og til nu, er der sket en stor forvandling i positiv retning. Det siger omgivelserne også, men vigtigst er det, at jeg selv kan mærke det.
Udvendigt, der bliver der ryddet op og arkiveret, givet væk og sorteret, sendt til genbrug og smidt væk. Det er god terapi - ingen tvivl om det. Jeg kan glæde min omgangskreds med ting, jeg ikke længere har brug for, men som de kan bruge, jeg kan glæde de narkoprostituerede med en overflod af shampoo, body lotion osv, som jeg har læst, de sætter så stor pris på (afleveret til Reden - de gør et fantastisk stykke arbejde). Efterhånden bliver der masser af lys, luft og plads omkring mig - det er skønt. Knapt så meget mormor, men stadig masser af mågestel. Bare fordi man bliver inspireret til at rydde ud i gamle gemmer, skal man jo ikke overspille klaveret, vel? *G*
Jeg ønsker alle en glædelig bag-jul og et godt nytår. Af hele mit hjerte håber jeg, I må passe på Jer selv og hinanden derude.
I hvert fald, så bliver der da lige foretaget store ændringer indvendig og udvendig.
Bl.a så er jeg blevet et år ældre siden sidst... og har fået mig en ny hobby. En wii, hvor jeg kan stå (ikke i lyserød spaaaaandex - men næsten) og lave fitness. Det er sjovt, og der er ikke rigtigt nogen undskyldning for ikke at komme af sted, vel? Så det er faktisk ret godt.
En af mine kolleger er død, og det satte en masse tanker om, hvad jeg egentlig skal bruge resten af det her liv på. Hvad er prioriteterne, og hvem skal have lov til at påvirke mig og mit humør? Hvad er det vigtigt at huske og gøre her i livet - både ift. mig selv og omverdenen. Hvad er det jeg skal sende ud, som gerne må komme tilbage? Hvor skal grænserne sættes, og hvordan skal det gøres?
Jeg skriver stadig i "ryd op i hovedet-bogen", og det er godt.
Alt i alt sidder jeg her i slutningen af 2010 og er mere klar over egne styrker og svagheder. Har fundet nye sider frem og plejet og dyrket, som længe har været undertrykt. På fredag for et år siden, friede jeg til ham, jeg troede jeg skulle dele resten af mit liv med... et år senere er jeg single, men langt klogere på mig selv, på hvad der skete, hvad jeg har af skyggesider, og med et klarere billede af det, der skete mellem os. Det kan jeg bruge næste gang, jeg møder en mand, jeg forelsker mig i - og jeg kan bruge det i mine andre relationer.
Det gør pisse ondt at blive klogere på sig selv. Men det er en nødvendig del af det at komme videre. Nogle vælger bare at lade stå til og hoppe videre i livet uden at reflektere over hvad der er sket eller hvor de selv kan ændre sig. Det er helt ok. Jeg ønsker ikke at være bedrevidende eller andet negativt. For mig er det bare ikke længere den rigtige vej i livet - og det håber jeg så, omgivelserne har respekt for.
Julen bragte lang biltur til det nordjyske og tid med familien med sig. Det var dejligt. Det var en god oplevelse. Selv snehelvedet har været ok. Og det med at sne inde på Nordfyn.... det gik også.
Vil ikke lyve og sige, at alt bare er super-duber-fjong, for her i højtiden har jeg også haft nogle triste øjeblikke, og sådan er det jo, når man savner.... jeg har brugt tiden på at finde ud af, hvad det er jeg savner. Det var smart. For det er ikke min ekskæreste, jeg savner, selvom det bliver personificeret ved ham.... men det er jo kun de gode sider jeg savner, og ikke hele ham. Så reelt savner jeg vist bare at have en kæreste?
Når jeg ser på mig selv fra jeg gik i gang med det her stykke arbejde og til nu, er der sket en stor forvandling i positiv retning. Det siger omgivelserne også, men vigtigst er det, at jeg selv kan mærke det.
Udvendigt, der bliver der ryddet op og arkiveret, givet væk og sorteret, sendt til genbrug og smidt væk. Det er god terapi - ingen tvivl om det. Jeg kan glæde min omgangskreds med ting, jeg ikke længere har brug for, men som de kan bruge, jeg kan glæde de narkoprostituerede med en overflod af shampoo, body lotion osv, som jeg har læst, de sætter så stor pris på (afleveret til Reden - de gør et fantastisk stykke arbejde). Efterhånden bliver der masser af lys, luft og plads omkring mig - det er skønt. Knapt så meget mormor, men stadig masser af mågestel. Bare fordi man bliver inspireret til at rydde ud i gamle gemmer, skal man jo ikke overspille klaveret, vel? *G*
Jeg ønsker alle en glædelig bag-jul og et godt nytår. Af hele mit hjerte håber jeg, I må passe på Jer selv og hinanden derude.
mandag den 6. december 2010
Karma?
Hvis man skal tro på loven om Karma, så kommer det du sender ud tilbage. Hvis det passer, har jeg noget godt til gode. Det håber jeg i hvert fald. For jeg har godt nok brugt meget tid på at møblere om. Jeg gør hvad jeg kan for at behandle andre godt. Det lykkes ikke altid, men jeg lærer noget hver gang. Og til sidst har jeg vel lært det, jeg skal?
Men hvad så med dem, der ikke lærer noget? Som bliver ved med at leve livet på samme måde som altid? Hvorfor klarer de sig i nogle tilfælde bedre end mig?
Det her skal IKKE opfattes som selvmedlidenhed. Det er bare et lille tankespin, jeg har haft i dag. Når nu en du kender, stadig behandler folk lige så skidt som altid, hvorfor kommer Karma så ikke og sparker vedkommende godt og grundigt i røven med et læs uheld?
Nå, det får jeg sq nok ikke noget svar på. Så jeg grubler lige lidt videre.
Men hvad så med dem, der ikke lærer noget? Som bliver ved med at leve livet på samme måde som altid? Hvorfor klarer de sig i nogle tilfælde bedre end mig?
Det her skal IKKE opfattes som selvmedlidenhed. Det er bare et lille tankespin, jeg har haft i dag. Når nu en du kender, stadig behandler folk lige så skidt som altid, hvorfor kommer Karma så ikke og sparker vedkommende godt og grundigt i røven med et læs uheld?
Nå, det får jeg sq nok ikke noget svar på. Så jeg grubler lige lidt videre.
søndag den 28. november 2010
Ryd-op-i-hovedet bogen
Jeg har fået lektier for... Af voldsomt stygge Sandie ;). Hun har - som jeg vist har nævnt - givet mig til opgave at finde en notesbog. En smuk en af slagsen, jeg kan skrive "grimme" sider ved mig selv ned i.
Hvad der kommer til at stå i bogen bliver mellem mig og siderne der i, men jeg vil alligevel tillade mig at give Jer indblik i, hvad den skal bruges til. Jeg startede nemlig med et forord, så jeg ligesom selv husker at holde fokus. Det kan være svært, når man piller navle.
Men her er det så - forordet. Måske kan det give en forklaring på, hvad jeg laver og hvorfor jeg så reagerer så sært, som jeg kan gøre det næste stykke tid.
"Jeg har fået til opgave at kigge på mine egne uhensigtsmæssige sider ift. andre mennesker (må hellere her nævne, at jeg selvfølgelig selv har indvilget i at gøre dette stykke arbejde, fordi jeg synes det er vigtigt, så der ikke er nogen der tror, jeg er blevet hjernevasket). At finde min sandhed og evne til at lave livet bedst muligt. Blive klogere på mig selv og min måde at færdes i Verden på. Det skal hjælpe mig til at være tro mod mig og stadig behandle andre ordentligt og med respekt. Være min "bibel - en slags guide til livet og give mig forståelse for hvordan jeg bevæger mig rundt i Verden. Mine følelser skal ned på papir. Jeg skal mærke hvad der sker, og huske mig slv på mønstre og deres baggrund. Jeg vil gerne være mere ren og klar i hjertet. I tale og handling. Jeg vil forstå hvorfor jeg gør, som jeg gør, og hvor mine reaktioner stammer fra. Hvad jeg kan gøre anderledes og dermed påvirke mit liv og mine relationer i en mere positiv retning. I sidste ende handler det om at være tro mod mig selv og være mig mit ansvar bevidst.
Jeg beklager håndskriften - den lader meget tilbage at ønske."
Jeg håber snart, det her føleri er færdigt med at gøre nallefar, men jeg har ikke tænkt mig at give op. Det ville selvfølgelig være det letteste.... bare at fortsætte som altid... men det bliver man jo ligesom ikke klogere af.
Ud over at rydde op i hovedet, rydder jeg også op i rodet. Indtil videre har det betydet et farvel til
Hvad der kommer til at stå i bogen bliver mellem mig og siderne der i, men jeg vil alligevel tillade mig at give Jer indblik i, hvad den skal bruges til. Jeg startede nemlig med et forord, så jeg ligesom selv husker at holde fokus. Det kan være svært, når man piller navle.
Men her er det så - forordet. Måske kan det give en forklaring på, hvad jeg laver og hvorfor jeg så reagerer så sært, som jeg kan gøre det næste stykke tid.
"Jeg har fået til opgave at kigge på mine egne uhensigtsmæssige sider ift. andre mennesker (må hellere her nævne, at jeg selvfølgelig selv har indvilget i at gøre dette stykke arbejde, fordi jeg synes det er vigtigt, så der ikke er nogen der tror, jeg er blevet hjernevasket). At finde min sandhed og evne til at lave livet bedst muligt. Blive klogere på mig selv og min måde at færdes i Verden på. Det skal hjælpe mig til at være tro mod mig og stadig behandle andre ordentligt og med respekt. Være min "bibel - en slags guide til livet og give mig forståelse for hvordan jeg bevæger mig rundt i Verden. Mine følelser skal ned på papir. Jeg skal mærke hvad der sker, og huske mig slv på mønstre og deres baggrund. Jeg vil gerne være mere ren og klar i hjertet. I tale og handling. Jeg vil forstå hvorfor jeg gør, som jeg gør, og hvor mine reaktioner stammer fra. Hvad jeg kan gøre anderledes og dermed påvirke mit liv og mine relationer i en mere positiv retning. I sidste ende handler det om at være tro mod mig selv og være mig mit ansvar bevidst.
Jeg beklager håndskriften - den lader meget tilbage at ønske."
Jeg håber snart, det her føleri er færdigt med at gøre nallefar, men jeg har ikke tænkt mig at give op. Det ville selvfølgelig være det letteste.... bare at fortsætte som altid... men det bliver man jo ligesom ikke klogere af.
Ud over at rydde op i hovedet, rydder jeg også op i rodet. Indtil videre har det betydet et farvel til
- 6 brødkurve
- 30 sæt knive/gafler/skeer
- ca 60 vinglas
- En hel del papir (gamle stile fra skolen osv)
- 30 sæt sengetøj
- 2 store sække tøj
- En kiste
- 6 duge
- 4 vaser
- nogle cd'er og dvd'er
- en del små dimser
Det er dælme meget, man får skrabet sammen, når man binder sine følelser i ting. Efterhånden som jeg får ryddet op i tingene, sker der også lidt i hovedet. For hver gang jeg smider noget ud, bliver det lettere at skille sig af med det næste.... Er spændt på hvad der er tilbage, når jeg er færdig.
fredag den 26. november 2010
"34 år, Niller.... så ved man et og andet"
Nå, men lige rundt om næste uges hjørne bliver jeg 34.... eller... 2 x 17. Jeg synes faktisk lige, at jeg har været 17 år, som tiden dog flyver af sted.
I det sidste lille år er der sket sindssygt meget i mit liv. Jeg har været dybt forelsket, jeg har grinet, jeg har grædt, jeg har lært om mig selv ting, jeg ikke troede muligt. Jeg har fået nye venner, som jeg elsker og holder af, jeg har holdt fast i dem, der er vigtige og rigtige, og jeg har presset på for forandring og positive forandringer. Det har været hårdt, men også skide godt. Tit har det lydt som en Jammerdal herinde og ude i det virkelige liv, og det har det bestemt også været, men set over en periode er det gået stille og roligt fremad - og det er jo værd at huske på.
Selvom jeg kan være ked af det og savne, så har jeg også lært, hvad jeg skal gøre for at være god ved mig selv - hvilke signaler det er, min krop sender, når der sker noget, jeg ikke kan lide. Hvordan det egentlig føles, når man bliver trådt over tæerne, og ikke mindst har jeg lært at reagere på det i stedet for at blive paralyseret.
Det vælter rundt med tanker inde i hovedet; Om ting, jeg burde gøre anderledes, om årsager til mine handlinger, forståelse og på et tidspunkt måske accept og tilgivelse - af mig selv... og af omgivelserne. Det må ud og ned. Ned på papir. Så nu skal jeg - på ordre fra Sandie (som jo er en ENORMT streng vejleder) - ud og købe en lille fin bog, det hele kan væltes ned i.
I morgen skal jeg for første gang længe gøre noget godt for mig selv. Jeg skal klippes, farves og dulles op. Jeg glæder mig.
I det sidste lille år er der sket sindssygt meget i mit liv. Jeg har været dybt forelsket, jeg har grinet, jeg har grædt, jeg har lært om mig selv ting, jeg ikke troede muligt. Jeg har fået nye venner, som jeg elsker og holder af, jeg har holdt fast i dem, der er vigtige og rigtige, og jeg har presset på for forandring og positive forandringer. Det har været hårdt, men også skide godt. Tit har det lydt som en Jammerdal herinde og ude i det virkelige liv, og det har det bestemt også været, men set over en periode er det gået stille og roligt fremad - og det er jo værd at huske på.
Selvom jeg kan være ked af det og savne, så har jeg også lært, hvad jeg skal gøre for at være god ved mig selv - hvilke signaler det er, min krop sender, når der sker noget, jeg ikke kan lide. Hvordan det egentlig føles, når man bliver trådt over tæerne, og ikke mindst har jeg lært at reagere på det i stedet for at blive paralyseret.
Det vælter rundt med tanker inde i hovedet; Om ting, jeg burde gøre anderledes, om årsager til mine handlinger, forståelse og på et tidspunkt måske accept og tilgivelse - af mig selv... og af omgivelserne. Det må ud og ned. Ned på papir. Så nu skal jeg - på ordre fra Sandie (som jo er en ENORMT streng vejleder) - ud og købe en lille fin bog, det hele kan væltes ned i.
I morgen skal jeg for første gang længe gøre noget godt for mig selv. Jeg skal klippes, farves og dulles op. Jeg glæder mig.
onsdag den 24. november 2010
Varme visdomsord
Jeg har nogle af de mest fantastiske mennesker i mit liv... i dag skrev en veninde følgende til mig:
"work in progress"
Det her selvudvikling er fandens hårdt. Håber ikke, det ender i selvafvikling... eller... jo, på nogle områder gør jeg.
Der er stadig ting, som nager ift. min eks, men jeg er jo godt klar over, at der også er andre ting, der spiller ind. Selvfølgelig er det hårdt, når ens første, sådan helt rigtige, kæreste forlader en, og når det er så grimt og voldsomt, som det blev mellem os, så er det ekstra svært. Men det er mindst lige så svært at kigge på sig selv. For selvfølgelig har jeg også dårlige sider. Sider, som man, eller i hvert fald jeg, ikke er så skide vild med at kigge på. Samtidig ved jeg dog godt, at det er nødvendigt, hvis der skal ske en forandring. Selvom det letteste er at gøre som man altid har gjort er det jo også den sikreste vej til fiasko, hvis det er sådan, det plejer at gå.
Som sagt, jeg har masser af uhensigtsmæssige sider, som jeg et eller andet sted godt ved findes. Men derfra og så til at kigge på dem, reagere på dem, tage dem ind, føle dem, gøre op med dem og ikke mindst acceptere dem er et andet og meget hårdt stykke arbejde.
Jeg VED godt, at jeg i en rum tid har været og fortsat vil være en pestilens for mine omgivelser. Det tager tid og kræfter at pille navle... at huske sig selv og at lære noget om livet. Jeg har brugt de første snart 34 år af mit liv på at være udsat for og udsætte andre for voldsomt uhensigtsmæssige ting, tanker og mønstre, og jeg skal nu bestemme, om jeg skal give op eller tage kampen. Jeg har besluttet mig til, at den her kamp med mig selv vil jeg tage - og jeg vil vinde. Det betyder måske farvel til nogle mennesker, og det er skide trist. Det er dog ikke noget, der endnu har været aktuelt. Men faren ved selvudvikling er jo, at man udvikler sig væk fra dem, man har i sit liv. Det har allerede givet nogle meget nødvendige slåskampe, men også nogle a-ha oplevelser ift. hvordan jeg virker på andre. Hvad prøver jeg at sige her? Jeg håber, at I bærer over med mig og stadig er der, er vel budskabet?
Som en god ven og kollega i dag sagde til mig: Den største gave er at tilgive både sig selv og andre. Og det sværeste er ofte at tilgive sig selv.
Det gav faktisk god mening, og jeg vil nu prøve at arbejde på at tilgive dem, der har såret mig - og ikke mindst mig selv.
Der er stadig ting, som nager ift. min eks, men jeg er jo godt klar over, at der også er andre ting, der spiller ind. Selvfølgelig er det hårdt, når ens første, sådan helt rigtige, kæreste forlader en, og når det er så grimt og voldsomt, som det blev mellem os, så er det ekstra svært. Men det er mindst lige så svært at kigge på sig selv. For selvfølgelig har jeg også dårlige sider. Sider, som man, eller i hvert fald jeg, ikke er så skide vild med at kigge på. Samtidig ved jeg dog godt, at det er nødvendigt, hvis der skal ske en forandring. Selvom det letteste er at gøre som man altid har gjort er det jo også den sikreste vej til fiasko, hvis det er sådan, det plejer at gå.
Som sagt, jeg har masser af uhensigtsmæssige sider, som jeg et eller andet sted godt ved findes. Men derfra og så til at kigge på dem, reagere på dem, tage dem ind, føle dem, gøre op med dem og ikke mindst acceptere dem er et andet og meget hårdt stykke arbejde.
Jeg VED godt, at jeg i en rum tid har været og fortsat vil være en pestilens for mine omgivelser. Det tager tid og kræfter at pille navle... at huske sig selv og at lære noget om livet. Jeg har brugt de første snart 34 år af mit liv på at være udsat for og udsætte andre for voldsomt uhensigtsmæssige ting, tanker og mønstre, og jeg skal nu bestemme, om jeg skal give op eller tage kampen. Jeg har besluttet mig til, at den her kamp med mig selv vil jeg tage - og jeg vil vinde. Det betyder måske farvel til nogle mennesker, og det er skide trist. Det er dog ikke noget, der endnu har været aktuelt. Men faren ved selvudvikling er jo, at man udvikler sig væk fra dem, man har i sit liv. Det har allerede givet nogle meget nødvendige slåskampe, men også nogle a-ha oplevelser ift. hvordan jeg virker på andre. Hvad prøver jeg at sige her? Jeg håber, at I bærer over med mig og stadig er der, er vel budskabet?
Som en god ven og kollega i dag sagde til mig: Den største gave er at tilgive både sig selv og andre. Og det sværeste er ofte at tilgive sig selv.
Det gav faktisk god mening, og jeg vil nu prøve at arbejde på at tilgive dem, der har såret mig - og ikke mindst mig selv.
onsdag den 10. november 2010
En lektion i livsklogskab
"En gammel cherokeeindianer skulle lære sit barnebarn om livet: - Jeg kæmper en kamp indeni, sagde han til sit barnebarn. Det er en frygtelig kamp, og den er mellem to ulve.
Den ene er ond. Han er vrede, sorg, fortrydelse, begærlighed, selvmedlidenhed, arrogance, skyld, ligegyldighed, mindreværd, løgne, falskhed, stolthed, merværdsfølelse, tvivl og selvoptagethed.
Den anden er god. Han er glæde, fred, kærlighed, håb, visdom, sandhed, medfølelse, gavmildhed, venlighed, empati, ydmyghed, ømhed og tillid.
Den samme kamp foregår inden i dig - og i alle andre.
Drengen tænkte over det et par minutter, og spurgte så sin bedstefar: Hvilken ulv vil vinde?
Den gamle høvding svarede: Den du fodrer"
...
De sætninger har jeg læst og tænkt over mange gange. Og hvor er det rigtigt. Vi vælger selv - bevidst eller ubevidst, om vi vil fodre den gode, eller den onde ulv. Andre fodrer den også for os. Vigtigt at være sig selv bevidst om dette. Og vigtigt at gøre op med sig selv, hvem af de to ulve, man vil fodre.
Den ene er ond. Han er vrede, sorg, fortrydelse, begærlighed, selvmedlidenhed, arrogance, skyld, ligegyldighed, mindreværd, løgne, falskhed, stolthed, merværdsfølelse, tvivl og selvoptagethed.
Den anden er god. Han er glæde, fred, kærlighed, håb, visdom, sandhed, medfølelse, gavmildhed, venlighed, empati, ydmyghed, ømhed og tillid.
Den samme kamp foregår inden i dig - og i alle andre.
Drengen tænkte over det et par minutter, og spurgte så sin bedstefar: Hvilken ulv vil vinde?
Den gamle høvding svarede: Den du fodrer"
...
De sætninger har jeg læst og tænkt over mange gange. Og hvor er det rigtigt. Vi vælger selv - bevidst eller ubevidst, om vi vil fodre den gode, eller den onde ulv. Andre fodrer den også for os. Vigtigt at være sig selv bevidst om dette. Og vigtigt at gøre op med sig selv, hvem af de to ulve, man vil fodre.
søndag den 24. oktober 2010
"det væsentlige er usynligt for øjet"
Jeg har altid elsket ord. I alle former. Bøger, sange, små digte... ja selv en varedekleration kunne inspirere mig (var f.eks der, jeg lærte ordet laksativ at kende ;) )
Specielt er jeg dog vild med ord, der sætter tanker og følelser i gang. Længe har jeg hørt folk citere brudstykker af forskellige bøger, der iblandt " Den lille Prins" af Antoine De Saint-Exupery. For længe siden, besluttede jeg mig til at denne bog skulle læses.
Skæbnen ville det, at jeg i denne weekend havde mulighed for at få historien til dels læst og til dels selv læse den. Det er noget af det smukkeste, mest følelsesladede og tankevækkende, jeg har læst.
Ser du, den satte en masse tanker i gang og dannede relief til mit eget liv og de ønsker, jeg har for det. Meget simpelt siger Ræven i bogen følgende:
"Det er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld. ..... Menneskene har glemt denne sandhed, sagde Ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose."
Herefter måtte jeg fælde en tåre. Det siger så smukt noget om de håb og drømme, jeg har for fremtiden. For, hvordan jeg gerne vil have tingene til at gå. Og for, hvordan jeg håber, det engang bliver. Det er simpelt, men det er sandt... og smukt.
Ser du, jeg håber, at jeg engang bliver klar til at huske dette. Til at tro på, at jeg har gjort et indtryk... skabt et lille aftryk i et for tiden koldt og såret hjerte. Og at dette hjerte engang husker mig igen. Om det sker vil tiden vise. Og hvis det sker, er der en mening med det. Allervigtigst er det, at jeg forstår og kunne se, at det var sådan det var... og hvorfor det var sådan.
Og nu tilbage til det med ordene. Deres magiske evne er - i hvert fald for mig - at de tager brodden af alt det, der gør ondt. De er min ven, men også min fjende. De trøster og de sårer... men først og fremmest, så er de der altid. Til at hjælpe mig. Til at vejlede.... til at beskrive det, jeg ikke selv kan, men som andre så smukt beskriver. Det gør mig glad. Forhåbningsfuld... og jeg håber, mine ord en dag synker ned i det kolde, sårede hjerte og får det til at se på mig med andre øjne.
Specielt er jeg dog vild med ord, der sætter tanker og følelser i gang. Længe har jeg hørt folk citere brudstykker af forskellige bøger, der iblandt " Den lille Prins" af Antoine De Saint-Exupery. For længe siden, besluttede jeg mig til at denne bog skulle læses.
Skæbnen ville det, at jeg i denne weekend havde mulighed for at få historien til dels læst og til dels selv læse den. Det er noget af det smukkeste, mest følelsesladede og tankevækkende, jeg har læst.
Ser du, den satte en masse tanker i gang og dannede relief til mit eget liv og de ønsker, jeg har for det. Meget simpelt siger Ræven i bogen følgende:
"Det er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld. ..... Menneskene har glemt denne sandhed, sagde Ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose."
Herefter måtte jeg fælde en tåre. Det siger så smukt noget om de håb og drømme, jeg har for fremtiden. For, hvordan jeg gerne vil have tingene til at gå. Og for, hvordan jeg håber, det engang bliver. Det er simpelt, men det er sandt... og smukt.
Ser du, jeg håber, at jeg engang bliver klar til at huske dette. Til at tro på, at jeg har gjort et indtryk... skabt et lille aftryk i et for tiden koldt og såret hjerte. Og at dette hjerte engang husker mig igen. Om det sker vil tiden vise. Og hvis det sker, er der en mening med det. Allervigtigst er det, at jeg forstår og kunne se, at det var sådan det var... og hvorfor det var sådan.
Og nu tilbage til det med ordene. Deres magiske evne er - i hvert fald for mig - at de tager brodden af alt det, der gør ondt. De er min ven, men også min fjende. De trøster og de sårer... men først og fremmest, så er de der altid. Til at hjælpe mig. Til at vejlede.... til at beskrive det, jeg ikke selv kan, men som andre så smukt beskriver. Det gør mig glad. Forhåbningsfuld... og jeg håber, mine ord en dag synker ned i det kolde, sårede hjerte og får det til at se på mig med andre øjne.
torsdag den 21. oktober 2010
helbredelse 3
Det er hårdt at arbejde med sig selv... men godt.
For hver behandling jeg får, både af psykoterapeuten og healeren, kan jeg mærke, at jeg bliver en lille smule mere hel... lidt mere glad... lidt mere menneske. Og det er skønt. Vigtigt at jeg står ved mig selv, får sagt fra og sat grænser. For hver gang jeg gør det, bliver livet lidt lettere... og lidt lysere.
Omgivelserne bryder sig ikke altid om det. De bryder sig ikke om, at jeg ændrer mig (til det bedre) og derfor ikke gør, som jeg plejer. Det kræver nogle kampe og trækker lidt tænder ud. Men jeg står fast på, at jeg vil være mig - og at mine grænser skal overholdes. Det er godt. Og sundt. Jeg holder af at sige: Det her er mig - tag mig eller lad være. Men lad være med at prøve at presse mig til noget, jeg ikke vil. Kan du ikke leve med mine grænser, har det konsekvenser.
Al den her behandling giver en indre ro og styrke. Jeg finder ind til kernen... og ind til styrken ved mig selv. Jeg lærer, at jeg er god nok som jeg er, og ikke behøver gøre alle tilfredse for at blive accepteret.
Der bliver længere mellem de mørke tanker, og jeg kan igen grine og have det sjovt. De triste tanker kommer selvfølgelig også stadig. Når man har elsket et menneske så meget som jeg elskede Ham, kommer der triste perioder. Forskellen er, at nu får de lov at komme, og jeg bliver bedre til at håndtere det. Jeg prøver ikke at drukne det, men bruger meditation til at få styr på følelser og tanker.
Jeg ved nu, at jeg stadig elsker Ham - i brudstykker. Det er en svær erkendelse - men vigtig. Jeg ser det som en gave, at han har været i mit liv. Jeg har fået et spark i bagdelen, som var nødvendigt. Både ift at jeg skal sætte grænser overfor venner og familie, men også i forhold til, at jeg skulle videre i min udvikling. Igennem de sidste 3 - 4 år er der sket en stor forandring med mig. Jeg er i gang med det sidste hårde arbejde. Det siger min clairvoyante veninde. Hun har været med mig hele vejen og siger, at hun kan se en kæmpe forskel fra jeg startede til nu... og det kan jeg faktisk også selv. Når arbejdet er ovre, er jeg et andet menneske. Jeg håber så, at jeg kan tilgive Ham helt til den tid... og hvem ved, hvad der så sker i fremtiden?
Jeg får så mange positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Jeg får at vide, at jeg ser godt ud, at der er sket noget med min udstråling, som har stor betydning. At jeg hviler mere i mig selv og virker afbalanceret. Sådan føles det også. Så krop og sjæl følges ad hånd i hånd. Det er dejligt.
Jeg er glad for livet. Ville ønske, at det var gået anderledes, fordi det reelt var barnlige bagateller, stædighed og jalousi, der åd os op og ødelagde forholdet. Men for nu er det sådan, at jeg er single, og at det er godt. Jeg bruger tiden på at udvikle mig, blive stærkere og mere sikker.
Jeg er blevet bedre til at prioritere mig. Jeg er vigtig, og jeg skal elske mig selv. Det gør jeg også - men jeg kan blive bedre til det.
I morgen er det blevet tid til endnu en healing, og det glæder jeg mig til. Trænger også. Jeg ved, at det nok skal gå.
For hver behandling jeg får, både af psykoterapeuten og healeren, kan jeg mærke, at jeg bliver en lille smule mere hel... lidt mere glad... lidt mere menneske. Og det er skønt. Vigtigt at jeg står ved mig selv, får sagt fra og sat grænser. For hver gang jeg gør det, bliver livet lidt lettere... og lidt lysere.
Omgivelserne bryder sig ikke altid om det. De bryder sig ikke om, at jeg ændrer mig (til det bedre) og derfor ikke gør, som jeg plejer. Det kræver nogle kampe og trækker lidt tænder ud. Men jeg står fast på, at jeg vil være mig - og at mine grænser skal overholdes. Det er godt. Og sundt. Jeg holder af at sige: Det her er mig - tag mig eller lad være. Men lad være med at prøve at presse mig til noget, jeg ikke vil. Kan du ikke leve med mine grænser, har det konsekvenser.
Al den her behandling giver en indre ro og styrke. Jeg finder ind til kernen... og ind til styrken ved mig selv. Jeg lærer, at jeg er god nok som jeg er, og ikke behøver gøre alle tilfredse for at blive accepteret.
Der bliver længere mellem de mørke tanker, og jeg kan igen grine og have det sjovt. De triste tanker kommer selvfølgelig også stadig. Når man har elsket et menneske så meget som jeg elskede Ham, kommer der triste perioder. Forskellen er, at nu får de lov at komme, og jeg bliver bedre til at håndtere det. Jeg prøver ikke at drukne det, men bruger meditation til at få styr på følelser og tanker.
Jeg ved nu, at jeg stadig elsker Ham - i brudstykker. Det er en svær erkendelse - men vigtig. Jeg ser det som en gave, at han har været i mit liv. Jeg har fået et spark i bagdelen, som var nødvendigt. Både ift at jeg skal sætte grænser overfor venner og familie, men også i forhold til, at jeg skulle videre i min udvikling. Igennem de sidste 3 - 4 år er der sket en stor forandring med mig. Jeg er i gang med det sidste hårde arbejde. Det siger min clairvoyante veninde. Hun har været med mig hele vejen og siger, at hun kan se en kæmpe forskel fra jeg startede til nu... og det kan jeg faktisk også selv. Når arbejdet er ovre, er jeg et andet menneske. Jeg håber så, at jeg kan tilgive Ham helt til den tid... og hvem ved, hvad der så sker i fremtiden?
Jeg får så mange positive tilkendegivelser fra omgivelserne. Jeg får at vide, at jeg ser godt ud, at der er sket noget med min udstråling, som har stor betydning. At jeg hviler mere i mig selv og virker afbalanceret. Sådan føles det også. Så krop og sjæl følges ad hånd i hånd. Det er dejligt.
Jeg er glad for livet. Ville ønske, at det var gået anderledes, fordi det reelt var barnlige bagateller, stædighed og jalousi, der åd os op og ødelagde forholdet. Men for nu er det sådan, at jeg er single, og at det er godt. Jeg bruger tiden på at udvikle mig, blive stærkere og mere sikker.
Jeg er blevet bedre til at prioritere mig. Jeg er vigtig, og jeg skal elske mig selv. Det gør jeg også - men jeg kan blive bedre til det.
I morgen er det blevet tid til endnu en healing, og det glæder jeg mig til. Trænger også. Jeg ved, at det nok skal gå.
lørdag den 9. oktober 2010
en verden af mystik og hekse
I mit arbejde med mig selv, kommer der mange ting op at vende. Hvis man skal rumme det hele, er der brug for hjælp. Jeg får Jordbunden hjælp i form af psykoterapi... men for mig er det nødvendigt med noget ekstra - noget andet. En hjælp, der ikke har bund i logik og matematiske formler... men noget, der ikke nødvendigvis kan forklares.
Hjælpen er for mig healing og tarot. Nogen kalder det fup. Andre - som mig - behøver ikke en logisk og jordbunden forklaring på alting. Jeg har også benyttet mig af clairvoyance. Alle disse ting "fortæller", at jeg er på rette vej i arbejdet med mig selv. Og de peger i den samme retning. Det giver stof til eftertanke.
Jeg tror på, at uanset hvor hårdt vi har det og hvad vi bliver udsat for, så bliver vi kun udsat for det fordi vi kan klare det. Det er med til at gøre os stærkere som mennesker. Vi bliver klogere på os selv og vores plads i verden. Det er godt.
Jeg har venner, der afslår det som pjat. Venner, der ligesom mig tror på det spirituelle - og venner, der føler sig truet af det og er bange for, det er dæmoner, der leger med os. (vennen er vokset op i et religiøst system, som har denne forklaring. Forklaringen er for mig at se meget logisk. Da religionen skulle vinde indpas i Verden var det nødvendigt at gøre spiritualitet og troen på, at der findes mere mellem himmel og Jord end vi kan forklare til noget farligt og forbudt.)
Uanset hvilket syn man har på "det alternative"/"det okkulte" og på alt muligt andet, så er det vigtigt at finde sin egen overbevisning, så man kan hjælpe sig selv i verden.
Hjælpen er for mig healing og tarot. Nogen kalder det fup. Andre - som mig - behøver ikke en logisk og jordbunden forklaring på alting. Jeg har også benyttet mig af clairvoyance. Alle disse ting "fortæller", at jeg er på rette vej i arbejdet med mig selv. Og de peger i den samme retning. Det giver stof til eftertanke.
Jeg tror på, at uanset hvor hårdt vi har det og hvad vi bliver udsat for, så bliver vi kun udsat for det fordi vi kan klare det. Det er med til at gøre os stærkere som mennesker. Vi bliver klogere på os selv og vores plads i verden. Det er godt.
Jeg har venner, der afslår det som pjat. Venner, der ligesom mig tror på det spirituelle - og venner, der føler sig truet af det og er bange for, det er dæmoner, der leger med os. (vennen er vokset op i et religiøst system, som har denne forklaring. Forklaringen er for mig at se meget logisk. Da religionen skulle vinde indpas i Verden var det nødvendigt at gøre spiritualitet og troen på, at der findes mere mellem himmel og Jord end vi kan forklare til noget farligt og forbudt.)
Uanset hvilket syn man har på "det alternative"/"det okkulte" og på alt muligt andet, så er det vigtigt at finde sin egen overbevisning, så man kan hjælpe sig selv i verden.
torsdag den 23. september 2010
en fantastisk dag....
Har haft en helt igennem dejlig og fantastisk dag. Terapi og healing gør noget godt for mig. Dagen i dag har været fuld af gode tanker og mange positive kommentarer. Terapien giver mig indsigt i mit hoved, mine tanker og mine mønstre, og det er godt. Godt at finde ud af, hvorfor jeg reagerer som jeg gør - og godt at finde ud af, hvor jeg skal finde svarene på, hvad der sker og hvorfor? Hvor det kommer fra.
Det, at jeg den anden dag kom af med en masse vrede, har givet mig noget luft og ny energi. At jeg tillod mig selv at være åbenlyst vred, var noget nyt. Det hjalp terapien mig med - både at få det ud og at anerkende, at det er ok at blive vred, når man bliver trådt på i stedet for at gå på kompromis med stemmen indeni, fordi man gerne vil være åh-så-pæn... eller ikke lige formår at få sagt fra af andre grunde.
Healingen har givet mig en lille, dansende bold af kærlighed til mig selv og glæde over livet, der hopper rundt inde i brystet af mig bagved ked-af-detheden.... Nu skal den plejes, passes og vokse sig større, til jeg igen skal kaste mig ud i livet for fuld udblæsning.
Nogle vil mene, at jeg blotter mig selv meget, ved at ligge tingene ud til offentlig skue her... og det gør jeg måske også. Det er sådan med mig, at man får mig råt for usødet. Jeg har efterhånden lært, at det ikke hjælper noget at gemme følelserne indeni.... og somme tider glemmer jeg at sætte filter på. Det beklager jeg - dybt. Hvis det bliver for meget - så må man gerne sige til på en pæn måde... så skal jeg prøve at skrue lidt ned ;).
I hvert fald vil jeg love, at de meget sorte indlæg for eftertiden lige får et døgns tid i tænkekassen, inden de lægges ud. Jeg vil stadig skrive tingene råt for usødet... men måske er det ikke alt, jeg skal dele med hele resten af Verden... måske skal jeg bare dele det med min "dagbog"
Foran mig står en fantastisk weekend i dejlige mennesker selskab. Og et håb om, at de skønne lebber fra Fyn snart har tid til en lille kop soya-latte midt i alt nørderiet ude på det der universitet, de går til. At Danmark snart kan få en ny regering med en anden farve - og at alle vil sprede bare lidt mere kærlighed til resten af Verden.
Kys og Karma
Tom
(og så et lillebitte negativt opstød.... klokken er nu sent.... og jeg burde sove... men så kan jeg lære, at jeg altså IKKE skal drikke kaffe om aftenen, selvom den smagte fantastisk)
Det, at jeg den anden dag kom af med en masse vrede, har givet mig noget luft og ny energi. At jeg tillod mig selv at være åbenlyst vred, var noget nyt. Det hjalp terapien mig med - både at få det ud og at anerkende, at det er ok at blive vred, når man bliver trådt på i stedet for at gå på kompromis med stemmen indeni, fordi man gerne vil være åh-så-pæn... eller ikke lige formår at få sagt fra af andre grunde.
Healingen har givet mig en lille, dansende bold af kærlighed til mig selv og glæde over livet, der hopper rundt inde i brystet af mig bagved ked-af-detheden.... Nu skal den plejes, passes og vokse sig større, til jeg igen skal kaste mig ud i livet for fuld udblæsning.
Nogle vil mene, at jeg blotter mig selv meget, ved at ligge tingene ud til offentlig skue her... og det gør jeg måske også. Det er sådan med mig, at man får mig råt for usødet. Jeg har efterhånden lært, at det ikke hjælper noget at gemme følelserne indeni.... og somme tider glemmer jeg at sætte filter på. Det beklager jeg - dybt. Hvis det bliver for meget - så må man gerne sige til på en pæn måde... så skal jeg prøve at skrue lidt ned ;).
I hvert fald vil jeg love, at de meget sorte indlæg for eftertiden lige får et døgns tid i tænkekassen, inden de lægges ud. Jeg vil stadig skrive tingene råt for usødet... men måske er det ikke alt, jeg skal dele med hele resten af Verden... måske skal jeg bare dele det med min "dagbog"
Foran mig står en fantastisk weekend i dejlige mennesker selskab. Og et håb om, at de skønne lebber fra Fyn snart har tid til en lille kop soya-latte midt i alt nørderiet ude på det der universitet, de går til. At Danmark snart kan få en ny regering med en anden farve - og at alle vil sprede bare lidt mere kærlighed til resten af Verden.
Kys og Karma
Tom
(og så et lillebitte negativt opstød.... klokken er nu sent.... og jeg burde sove... men så kan jeg lære, at jeg altså IKKE skal drikke kaffe om aftenen, selvom den smagte fantastisk)
onsdag den 22. september 2010
at se alting i et andet lys
I dag har været en lettet dag.... en god dag - og mit indlæg fra i går samt terapien havde en positiv indvirkning på alting. Jeg stod op i dag og havde det godt.... efter en nat med en krop der opførte sig MEGET mærkeligt med tegn på influenza og den slags. Det er helt normalt..... kroppen renser affald og andet skidt ud på den måde.
I dag er jeg blevet healet.... har fået masser af god energi.... og tæt på forløsning. Jeg kan føle en lille kerne af glæde boble indeni - og det er godt. Det er længe siden, den har været der uden at være overskygget af ked-af-det-hed.
Om 14 dage tager vi en omgang mere - og jeg glæder mig til, at jeg endnu engang skal fyldes med positiv energi....
I dag er jeg blevet healet.... har fået masser af god energi.... og tæt på forløsning. Jeg kan føle en lille kerne af glæde boble indeni - og det er godt. Det er længe siden, den har været der uden at være overskygget af ked-af-det-hed.
Om 14 dage tager vi en omgang mere - og jeg glæder mig til, at jeg endnu engang skal fyldes med positiv energi....
onsdag den 15. september 2010
helbredelse 2
Det er godt med psykoterapi, der kommer så mange ting på plads. Alt det skal jeg nok skrive mere om senere.
Lige nu er jeg bare glad.... bruddet med Martin kostede plus på kiloskalaen.... alt i alt 10, da det var allerværst....
Nu har jeg så smidt det halve - altså fem... SKØNT.... også det er en del af helbredelsen.
Så lige nu er jeg bare strålende glad.... det er dejligt.
Lige nu er jeg bare glad.... bruddet med Martin kostede plus på kiloskalaen.... alt i alt 10, da det var allerværst....
Nu har jeg så smidt det halve - altså fem... SKØNT.... også det er en del af helbredelsen.
Så lige nu er jeg bare strålende glad.... det er dejligt.
mandag den 6. september 2010
At sætte en grænse
Du manipulerer
Du misbruger mine følelser
Du lader dit lort gå ud over mig
.... det får du ikke længere lov til!
Du misbruger mine følelser
Du lader dit lort gå ud over mig
.... det får du ikke længere lov til!
mandag den 30. august 2010
....weekend i helvede
Der er ikke så meget andet der kan beskrive det end netop weekend i helvede. Det gør ondt at "gå i mave" og forholde sig til det, der sker dernede. Jeg bliver ked af det, og kan ikke rigtigt overskue at lade al ked-heden komme på en gang. Gør simpelthen for ondt... er ikke sikker på, jeg vil overleve, sådan rent følelsesmæssigt. Derfor må det lukkes ud en lille bitte smule af gangen.
Har lyst til at hyle... men kan ikke rigtigt. Har lyst til at skrige mit HAD ud, men det sidder fast som en knude nede i maven. Har lyst til at tage fat i ham og gennembanke ham.... fortælle ham, at han har været et dumt svin.... men samtidig forstår jeg godt, hvorfor han gør som han gør. Det gør det overhovedet ikke i orden, er jeg blevet belært om. Jeg skal bare ikke have så stort et hjerte som jeg har..... men hvordan lærer man lige det. Det store hjerte gør mig til den jeg er, men det er også det, der langsomt og smertefuldt slår mig til plukfisk følelsesmæssigt.
Om 8 dage skal jeg til udluftning igen... hos Francois..... Det er tiltrængt allerede nu. 8 Dage er ikke lang tid... men nu føles de som 8 uger.... måneder....... år...... myriader..... og det virker uoverskueligt.
Har lyst til at hyle... men kan ikke rigtigt. Har lyst til at skrige mit HAD ud, men det sidder fast som en knude nede i maven. Har lyst til at tage fat i ham og gennembanke ham.... fortælle ham, at han har været et dumt svin.... men samtidig forstår jeg godt, hvorfor han gør som han gør. Det gør det overhovedet ikke i orden, er jeg blevet belært om. Jeg skal bare ikke have så stort et hjerte som jeg har..... men hvordan lærer man lige det. Det store hjerte gør mig til den jeg er, men det er også det, der langsomt og smertefuldt slår mig til plukfisk følelsesmæssigt.
Om 8 dage skal jeg til udluftning igen... hos Francois..... Det er tiltrængt allerede nu. 8 Dage er ikke lang tid... men nu føles de som 8 uger.... måneder....... år...... myriader..... og det virker uoverskueligt.
fredag den 27. august 2010
... lige så uoverskueligt som et marathonløb.
I dag har jeg det skidt. Jeg har ondt i maven af ked-hed. Er så ked af det, at jeg har fysisk ondt i maven. Det er næsten ikke til at holde ud. Har lyst til at æde det hele væk, men ved også, at hvis jeg først tager et skridt ned af den sti, er der ingen vej tilbage. Intet at gøre... så går det galt.
Jeg savner Ham. Eller rettere.... jeg savner Ham-jeg-mødte. Den elskelige, søde, smukke og blide mand.... ikke den jaloux, manipulerende, humørsyge stodder, der trådte i stedet. Men ikke desto mindre savner jeg..... og ved ikke rigtig hvordan jeg nogensinde skal få det bedre... Tanken om at skulle leve videre uden Ham-jeg-mødte, er lige så uoverskuelig som et marathonløb. Jeg ved at han aldrig kommer igen. Han har stemplet mig og puttet mig ind i en kasse, han kan forholde sig til som en mand, man ikke kan stole på. Og det gør ondt..... åh så ondt. Både uretfærdigheden i, at det slet ikke er sådan... at hans billede ikke passer - at hans beskyldninger ikke har hold i virkeligheden.... men også tanken om aldrig at skulle holde ham i mine arme mere.... aldrig at skulle se i hans øjne, at han elsker mig. Det gør så ondt, at jeg kunne brække mig.... eller bare har lyst til at dø. Ikke, at jeg har tænkt mig at gøre noget aktivt for det, for selvmord er det mest feje her i verden... men hvis nu lynet skulle slå ned og gøre en ende på det, er jeg ikke sikker på, jeg ville brokke mig....
.... men samtidig er der den der stædighed.... viljen til at sejre.... til at leve... til at elske.... Den bliver holdt grundigt nede af Smerten, men den ligger der og lurer.... Når først Smerten har fået sin plads og fået lov til at komme ud af systemet, skal det nok gå fremad igen.
Indtil da må jeg komme igennnem det her helvede... med venners hjælp. Og med min egen....
Jeg savner Ham. Eller rettere.... jeg savner Ham-jeg-mødte. Den elskelige, søde, smukke og blide mand.... ikke den jaloux, manipulerende, humørsyge stodder, der trådte i stedet. Men ikke desto mindre savner jeg..... og ved ikke rigtig hvordan jeg nogensinde skal få det bedre... Tanken om at skulle leve videre uden Ham-jeg-mødte, er lige så uoverskuelig som et marathonløb. Jeg ved at han aldrig kommer igen. Han har stemplet mig og puttet mig ind i en kasse, han kan forholde sig til som en mand, man ikke kan stole på. Og det gør ondt..... åh så ondt. Både uretfærdigheden i, at det slet ikke er sådan... at hans billede ikke passer - at hans beskyldninger ikke har hold i virkeligheden.... men også tanken om aldrig at skulle holde ham i mine arme mere.... aldrig at skulle se i hans øjne, at han elsker mig. Det gør så ondt, at jeg kunne brække mig.... eller bare har lyst til at dø. Ikke, at jeg har tænkt mig at gøre noget aktivt for det, for selvmord er det mest feje her i verden... men hvis nu lynet skulle slå ned og gøre en ende på det, er jeg ikke sikker på, jeg ville brokke mig....
.... men samtidig er der den der stædighed.... viljen til at sejre.... til at leve... til at elske.... Den bliver holdt grundigt nede af Smerten, men den ligger der og lurer.... Når først Smerten har fået sin plads og fået lov til at komme ud af systemet, skal det nok gå fremad igen.
Indtil da må jeg komme igennnem det her helvede... med venners hjælp. Og med min egen....
torsdag den 26. august 2010
"self maintenance" - som vi siger....
Der har været stille længe. For det første har jeg holdt sommerferie. Det har været skønt. Jeg har bare holdt LIDT for meget sommerferie.... faktisk har jeg på kostfronten holdt sommerferie alt for længe. Gået mentalt og fysisk i dvale....
Ser du, jeg spiser nemlig med mine følelser. "Hvad er det for noget mærkeligt noget", tænker du så? Jeg må sige, at det ikke er det nye sort, og ikke er et koncept, jeg kan anbefale, med mindre du trænger til at tage på... for det gør man nemlig - og jeg trænger ikke til det. Faktisk har jeg kæmpet hårdt for at komme af med de 42 kg, jeg har smidt. Bruddet med ekskæresten satten kontrollen over min kost - nå ja - ud af kontrol. Det har resulteret i, at jeg tog på.... lidt for meget faktisk. 8 kilo to be exact. Og det bryder jeg mig ikke om. For det første hader jeg nederlag, for det andet hader jeg tanken om, igen at blive forvekslet med hvalen i Vejle fjord eller andre dyr af de dimensioner, og for det tredje har jeg lovet mig selv, at jeg ALDRIG skal være tyk igen.
Derfor er skeen nu taget i den anden hånd. Kontrollen er tilbage.... og allerede efter 4 dage er der røget 1,2 kg. Jeg VED, jeg vinder den her kamp. Selvfølgelig gør jeg det.
Ud over det, så har jeg som tidligere beskrevet, meldt mig til et gruppeforløb hos Stop Aids (og NEJ, jeg er ikke hiv-smittet, men de arbejder også for homoers mentale sundhed). Var til forsamtale i går, og er nu startet et individuelt terapiforløb hos en psykoterapeut. Dumt svin - for han stiller alle de ubehagelige spørgsmål, som man ikke kan lide at kigge på... alt det, der gør ondt. Ripper op i gamle sår. Og nye. Stiller kritiske spørgsmål og leger djævelens advokat. Slet ikke behageligt - og alligevel? Jo, faktisk er det rart, i et trygt rum at kunne tænke over alt det, der gør ondt. Få sat ord på. F.eks på, hvornår det mon er synd for mig, og ikke alle de andre? Hvornår jeg skal tage hensyn til mig i stedet for alle de andre? Det gør nallefar, men det er godt!
Så, nu er beslutningen altså taget. Jeg har bestilt en samtale mere.... og det skal gøre godt. I mellemtiden skriver jeg tanker ned. De, der gør allermest ondt, holder jeg for mig selv... måske. Måske ikke?
Efterfølgende havde jeg besøg af en veninde, som er healer... Hun gav mig gode energier med en skøn healing - eller, som jeg hellere vil kalde det: egenomsorg og muligheden for at MÆRKE min egen krop på godt og ondt i en periode.
Måske er det tid til at være kæreste med sig selv igen? Jeg tror det. Konceptet har jo virket før...... så det gør det nok igen.
Ser du, jeg spiser nemlig med mine følelser. "Hvad er det for noget mærkeligt noget", tænker du så? Jeg må sige, at det ikke er det nye sort, og ikke er et koncept, jeg kan anbefale, med mindre du trænger til at tage på... for det gør man nemlig - og jeg trænger ikke til det. Faktisk har jeg kæmpet hårdt for at komme af med de 42 kg, jeg har smidt. Bruddet med ekskæresten satten kontrollen over min kost - nå ja - ud af kontrol. Det har resulteret i, at jeg tog på.... lidt for meget faktisk. 8 kilo to be exact. Og det bryder jeg mig ikke om. For det første hader jeg nederlag, for det andet hader jeg tanken om, igen at blive forvekslet med hvalen i Vejle fjord eller andre dyr af de dimensioner, og for det tredje har jeg lovet mig selv, at jeg ALDRIG skal være tyk igen.
Derfor er skeen nu taget i den anden hånd. Kontrollen er tilbage.... og allerede efter 4 dage er der røget 1,2 kg. Jeg VED, jeg vinder den her kamp. Selvfølgelig gør jeg det.
Ud over det, så har jeg som tidligere beskrevet, meldt mig til et gruppeforløb hos Stop Aids (og NEJ, jeg er ikke hiv-smittet, men de arbejder også for homoers mentale sundhed). Var til forsamtale i går, og er nu startet et individuelt terapiforløb hos en psykoterapeut. Dumt svin - for han stiller alle de ubehagelige spørgsmål, som man ikke kan lide at kigge på... alt det, der gør ondt. Ripper op i gamle sår. Og nye. Stiller kritiske spørgsmål og leger djævelens advokat. Slet ikke behageligt - og alligevel? Jo, faktisk er det rart, i et trygt rum at kunne tænke over alt det, der gør ondt. Få sat ord på. F.eks på, hvornår det mon er synd for mig, og ikke alle de andre? Hvornår jeg skal tage hensyn til mig i stedet for alle de andre? Det gør nallefar, men det er godt!
Så, nu er beslutningen altså taget. Jeg har bestilt en samtale mere.... og det skal gøre godt. I mellemtiden skriver jeg tanker ned. De, der gør allermest ondt, holder jeg for mig selv... måske. Måske ikke?
Efterfølgende havde jeg besøg af en veninde, som er healer... Hun gav mig gode energier med en skøn healing - eller, som jeg hellere vil kalde det: egenomsorg og muligheden for at MÆRKE min egen krop på godt og ondt i en periode.
Måske er det tid til at være kæreste med sig selv igen? Jeg tror det. Konceptet har jo virket før...... så det gør det nok igen.
tirsdag den 10. august 2010
Er altså ikke sikker på, det der hård hud er godt for mine små kontorfingre.
Jeg holder sommerferie. I sidste uge en skøn uge hjemme i Avedøre med besøg fra Jylland ad flere omgange. Det var skønt. Godt med tid til at være sammen med gode venner og folk, man holder af.
Denne uge skal jeg så forkæles - eller, det troede jeg i hvert fald... Er taget hjem til Jylland.... Nord Jylland - der hvor jeg kommer fra. I går da jeg ankom proklamerede min far glad og stolt, at i dag skulle vi over og hjælpe min onkel med at lægge nye sten på hele hans opgang til huset.... For mig lød det som fysiske udfoldelser, og mine bange anelser skulle vise sig at holde stik....
Når man nu som mig er 1: Homo 2: Mageligt anlagt (det lyder bedre end doven) 3: Har ti tommelfingre og 4: er ansat på et kontor er hård hud ikke noget man bryder sig meget om... især ikke på fingrene og SLET ikke af den simple grund, at man har udført fysisk arbejde....
Jeg kløede dog på med krum hals, for jeg holder faktisk meget af at være sammen med min far. Og lave far-og-søn bonding aktiviteter. Fandt i øvrigt også ud af, at de der motherfuckerstore hjemmestøbte fliser, min onkel selv har lavet engang, var gode at afreagere på med en kæmpe muggert. Ud med agressionerne over min eks.... dét kan man kalde god terapi.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg har faktisk haft en helt igennem fantastisk dag. Jeg er fysisk træt - nærmest udmattet... og det er en skøn følelse.
I øvrigt er der også et lille øv i dag... min veninde skal skilles. Jeg har vidst, at det var en mulighed i noget tid... men derfor er det alligevel ikke rart, når den slags bliver til virkelighed. Den lille prinsesse, de har sammen skal nu lære at leve uden mor og far sammen... Jeg ved dog også, at de vil arbejde sammen om det og gøre alt hvad de kan for, at det bliver så smertefrit for hende som muligt.
Denne uge skal jeg så forkæles - eller, det troede jeg i hvert fald... Er taget hjem til Jylland.... Nord Jylland - der hvor jeg kommer fra. I går da jeg ankom proklamerede min far glad og stolt, at i dag skulle vi over og hjælpe min onkel med at lægge nye sten på hele hans opgang til huset.... For mig lød det som fysiske udfoldelser, og mine bange anelser skulle vise sig at holde stik....
Når man nu som mig er 1: Homo 2: Mageligt anlagt (det lyder bedre end doven) 3: Har ti tommelfingre og 4: er ansat på et kontor er hård hud ikke noget man bryder sig meget om... især ikke på fingrene og SLET ikke af den simple grund, at man har udført fysisk arbejde....
Jeg kløede dog på med krum hals, for jeg holder faktisk meget af at være sammen med min far. Og lave far-og-søn bonding aktiviteter. Fandt i øvrigt også ud af, at de der motherfuckerstore hjemmestøbte fliser, min onkel selv har lavet engang, var gode at afreagere på med en kæmpe muggert. Ud med agressionerne over min eks.... dét kan man kalde god terapi.
Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg har faktisk haft en helt igennem fantastisk dag. Jeg er fysisk træt - nærmest udmattet... og det er en skøn følelse.
I øvrigt er der også et lille øv i dag... min veninde skal skilles. Jeg har vidst, at det var en mulighed i noget tid... men derfor er det alligevel ikke rart, når den slags bliver til virkelighed. Den lille prinsesse, de har sammen skal nu lære at leve uden mor og far sammen... Jeg ved dog også, at de vil arbejde sammen om det og gøre alt hvad de kan for, at det bliver så smertefrit for hende som muligt.
tirsdag den 3. august 2010
... man må huske de gode ting og glemme de dårlige.
Jeg er så gal... så rasende gal.... Gider ikke mere PIS! og så er det sagt... *S*
Ud over det, så er sommerferien jo begyndt, og det er dejligt. Har besøg af min gamle veninde fra Aalborg, og vi hygger os, snakker om gamle dage, fælles venner og gode minder. Snakker om forhold, mænd, griner, er alvorlige og har det godt. Jeg har SAVNET hende i de år, vi ikke har haft kontakt.
Nu er vi tilbage i hinandens liv, og sådan har jeg tænkt mig, det skal blive ved med at være... for altid, om det står til mig....
Så kære Sanne, du skal være klar over, at det betyder så meget for mig, at du er tilbage i mit liv. Jeg har savnet dig, men altid et eller andet sted vidst, at vi ikke var færdige med hinanden endnu....
Kærligst Tom
Ud over det, så er sommerferien jo begyndt, og det er dejligt. Har besøg af min gamle veninde fra Aalborg, og vi hygger os, snakker om gamle dage, fælles venner og gode minder. Snakker om forhold, mænd, griner, er alvorlige og har det godt. Jeg har SAVNET hende i de år, vi ikke har haft kontakt.
Nu er vi tilbage i hinandens liv, og sådan har jeg tænkt mig, det skal blive ved med at være... for altid, om det står til mig....
Så kære Sanne, du skal være klar over, at det betyder så meget for mig, at du er tilbage i mit liv. Jeg har savnet dig, men altid et eller andet sted vidst, at vi ikke var færdige med hinanden endnu....
Kærligst Tom
mandag den 26. juli 2010
Når sindet trænger til et serviceeftersyn....
Jeg bygger om for tiden. På tanker, på holdninger og på grænser.... og det er sundt, tror jeg. Får defineret, hvad jeg vil finde mig i - og især hvad jeg ikke vil finde mig i.
Derfor har jeg også truffet en vigtig beslutning.... eller, måske er den i virkeligheden blevet truffet af Karma for mig.
Ser du, Stop Aids* har et gruppeforløb hen over efteråret med psyko- og gruppeterapi. Det passede lige til mig - bl.a fordi det kan hjælpe dem, der synes, livet er besværligt. Og ved du hvad, det synes jeg ret tit det er.
Jeg føler mig hverken syg eller sindssyg, men jeg er en af dem, der tror på, at man ikke kan lære sig selv godt nok at kende. Jeg vil ikke længere lægge under for andre... og jeg vil ikke længere gå på kompromis med mig selv f0r at få lov til at være mig i den her Verden.
Ham der ekskæresten har sparket godt og grundigt til mit fundament. Det er godt og stærkt, men har slået lidt revner... og dem skal der nu tages hånd om. Der skal laves serviceeftersyn af 1. etage, og jeg skal bruge tid på mig, hvad jeg vil, hvem jeg er og hvad jeg er god til. Jeg ved det jo godt, men har måske brug for at finde andre måder at gøre tingene på.
Jeg glæder mig til at komme igang. Det bliver spændende... og jeg glæder mig til at blive et endnu stærkere menneske, end jeg er i forvejen.
*nej, jeg er ikke hiv-smittet. Stop Aids er bøssernes hiv-organisation, og ud over at informere om denne skrækkelige sygdom, har de også nogle fantastiske kurser, som alle er velkomne til at deltage i.
Derfor har jeg også truffet en vigtig beslutning.... eller, måske er den i virkeligheden blevet truffet af Karma for mig.
Ser du, Stop Aids* har et gruppeforløb hen over efteråret med psyko- og gruppeterapi. Det passede lige til mig - bl.a fordi det kan hjælpe dem, der synes, livet er besværligt. Og ved du hvad, det synes jeg ret tit det er.
Jeg føler mig hverken syg eller sindssyg, men jeg er en af dem, der tror på, at man ikke kan lære sig selv godt nok at kende. Jeg vil ikke længere lægge under for andre... og jeg vil ikke længere gå på kompromis med mig selv f0r at få lov til at være mig i den her Verden.
Ham der ekskæresten har sparket godt og grundigt til mit fundament. Det er godt og stærkt, men har slået lidt revner... og dem skal der nu tages hånd om. Der skal laves serviceeftersyn af 1. etage, og jeg skal bruge tid på mig, hvad jeg vil, hvem jeg er og hvad jeg er god til. Jeg ved det jo godt, men har måske brug for at finde andre måder at gøre tingene på.
Jeg glæder mig til at komme igang. Det bliver spændende... og jeg glæder mig til at blive et endnu stærkere menneske, end jeg er i forvejen.
*nej, jeg er ikke hiv-smittet. Stop Aids er bøssernes hiv-organisation, og ud over at informere om denne skrækkelige sygdom, har de også nogle fantastiske kurser, som alle er velkomne til at deltage i.
lørdag den 24. juli 2010
Midlertidigt nede pga. vedligeholdelse
Jeg har givet mig selv en time-out. Ud i hjørnet og tænke.
Ser du, den sidste lange tid har givet mig ondt i maven, tårer i øjnene og masser af klaps. Som tidligere nævnt er jeg blevet single. Det skete i februar. Den slags ting, tager sin tid at bearbejde. I hvert fald for mig.
Jeg er blevet kaldt løgner, kontrolfreak, ulidelig, uduelig som kæreste og mange, mange andre ting. Og jeg er begyndt at tro på det. Med alvorlige konsekvenser til følge.
Så nu har jeg givet mig selv karantæne. Jeg må huske på mig selv. At jeg er et godt menneske. Mange, mange mennesker i mit liv har fortalt mig det nu, men når en, man elsker siger noget andet... så fylder det altså mere.
Jeg er udmærket klar over, at jeg har masser af fejl. I bunkevis,faktisk. Men jeg ved også, at jeg har elsket ham så godt, som jeg kunne. Og jeg elskede ham meget.
Som min skønne veninde har skrevet til mig andetsteds
"Han anklager dig for kontrol. I virkeligheden kontrollerer han dine tanker, humør og madvaner ret meget..... så hvor længe vil du lade dig hugge i med anklager om kontrol m.m .... selv om natten? Som jeg ser det, laver han en rigtig god og effektiv projektion på dig. Så nu er det dit job at hoppe af den limpind. Du elskede ham godt, dejligt og lige ud af landevejen, mens tid var. Det gælder jo stadig. Den nye, kontrollerende side af X'en elsker du i virkeligheden ikke, når du bliver så sur og destruktiv med din krop. Kampråb herfra
Det har hun ret i. Jeg gjorde mit bedste... men det var ikke godt nok. Det gør mig stadig trist, men jeg ved også, at det var en umulig opgave...
Ser du, den sidste lange tid har givet mig ondt i maven, tårer i øjnene og masser af klaps. Som tidligere nævnt er jeg blevet single. Det skete i februar. Den slags ting, tager sin tid at bearbejde. I hvert fald for mig.
Jeg er blevet kaldt løgner, kontrolfreak, ulidelig, uduelig som kæreste og mange, mange andre ting. Og jeg er begyndt at tro på det. Med alvorlige konsekvenser til følge.
Så nu har jeg givet mig selv karantæne. Jeg må huske på mig selv. At jeg er et godt menneske. Mange, mange mennesker i mit liv har fortalt mig det nu, men når en, man elsker siger noget andet... så fylder det altså mere.
Jeg er udmærket klar over, at jeg har masser af fejl. I bunkevis,faktisk. Men jeg ved også, at jeg har elsket ham så godt, som jeg kunne. Og jeg elskede ham meget.
Som min skønne veninde har skrevet til mig andetsteds
"Han anklager dig for kontrol. I virkeligheden kontrollerer han dine tanker, humør og madvaner ret meget..... så hvor længe vil du lade dig hugge i med anklager om kontrol m.m .... selv om natten? Som jeg ser det, laver han en rigtig god og effektiv projektion på dig. Så nu er det dit job at hoppe af den limpind. Du elskede ham godt, dejligt og lige ud af landevejen, mens tid var. Det gælder jo stadig. Den nye, kontrollerende side af X'en elsker du i virkeligheden ikke, når du bliver så sur og destruktiv med din krop. Kampråb herfra
Det har hun ret i. Jeg gjorde mit bedste... men det var ikke godt nok. Det gør mig stadig trist, men jeg ved også, at det var en umulig opgave...
onsdag den 21. juli 2010
... når fine damer kommer på besøg
For tiden har jeg fint besøg.... af Elizabeth Taylors slægtning.... I ved, hende der hunden, der er med i Sex and The City. Hun hedder Lian von.... et eller andet, men bliver til hverdag kaldet Lilli. Vi taler her om en lille King Charles Cavallier Spaniel.
Jeg er vokset op med hund, og jeg elsker dem... men derfra og så til at byde en hund ind i mit cirkus er der langt..... eller, det har der i hvert fald været.
Det er sådan, at Lillis menneskemor for nogle måneder siden fik en hjerneblødning, og derfor er i genoptræning. Lillis menneskefar vil gerne være der sammen med sin kone, men det er langt væk hjemmefra, og Lilli kan ikke være med på pårørendehotellet... så midlertidigt har jeg fået mig en dame som logerende....
Hun bøvser, prutter, stønner og snorker som kun de fineste damer gør det.... og ved du hvad? Jeg elsker at komme hjem til hende... hun bliver så glad, når jeg åbner døren og kalder på hende, og om natten putter hun sig ind til mig, giver mig et lille slik på hånden som for at sige, at det hele nok skal gå på trods af opgør med ekskæreste og den slags. Og jeg tror på hende.
Se, dét er kjærlighed..
Jeg er vokset op med hund, og jeg elsker dem... men derfra og så til at byde en hund ind i mit cirkus er der langt..... eller, det har der i hvert fald været.
Det er sådan, at Lillis menneskemor for nogle måneder siden fik en hjerneblødning, og derfor er i genoptræning. Lillis menneskefar vil gerne være der sammen med sin kone, men det er langt væk hjemmefra, og Lilli kan ikke være med på pårørendehotellet... så midlertidigt har jeg fået mig en dame som logerende....
Hun bøvser, prutter, stønner og snorker som kun de fineste damer gør det.... og ved du hvad? Jeg elsker at komme hjem til hende... hun bliver så glad, når jeg åbner døren og kalder på hende, og om natten putter hun sig ind til mig, giver mig et lille slik på hånden som for at sige, at det hele nok skal gå på trods af opgør med ekskæreste og den slags. Og jeg tror på hende.
Se, dét er kjærlighed..
Undskyld mig lige, mens jeg transpirer...
Er det ikke fantastisk at bo i et land, hvor vejret er så forskelligt, som det er i Danmark. For ikke så mange måneder siden var det Fimbul-Vinter med sne som dengang Mormor var dreng - og nu sidder vi her og sveder tran....
Da jeg var yngre, drømte jeg om at flytte til udlandet, gerne Hollywood (hvordan mon mågestel passer ind over there?), hvor jeg skulle leve i solen og være kendt.... for hvad ved jeg ikke... men det skulle jeg.
Efterhånden som jeg er blevet ældre, er den lyst forsvundet. Jeg elsker stadig udlandet og længes tit til mit andet hjem, London, men at bo i f.eks USA permanent i evigt solskin eller på den spanske sydkyst eller Gran Canaria har jeg ikke længere lyst til. Jeg ville savne årstiderne for meget.... naturens omskiftelighed... De mørke timer med stearinlys i december, de spæde forårstegn, når vintergækkerne pibler frem og de vilde efterårsstorme.... samt ikke mindst sommeren. Denne fantastiske årstid, hvor vi kan leve en stor del af tiden ude, drømme glade tanker og i det hele taget bare nyde naturen... Det er helt fantastisk...
Da jeg var yngre, drømte jeg om at flytte til udlandet, gerne Hollywood (hvordan mon mågestel passer ind over there?), hvor jeg skulle leve i solen og være kendt.... for hvad ved jeg ikke... men det skulle jeg.
Efterhånden som jeg er blevet ældre, er den lyst forsvundet. Jeg elsker stadig udlandet og længes tit til mit andet hjem, London, men at bo i f.eks USA permanent i evigt solskin eller på den spanske sydkyst eller Gran Canaria har jeg ikke længere lyst til. Jeg ville savne årstiderne for meget.... naturens omskiftelighed... De mørke timer med stearinlys i december, de spæde forårstegn, når vintergækkerne pibler frem og de vilde efterårsstorme.... samt ikke mindst sommeren. Denne fantastiske årstid, hvor vi kan leve en stor del af tiden ude, drømme glade tanker og i det hele taget bare nyde naturen... Det er helt fantastisk...
tirsdag den 20. juli 2010
.... jamen, jeg ønsker mig sådan set bare en helt almindelig mand - og en helt almindelig økonomi
Nu er det nogle dage siden jeg sidst har skrevet her, og der er sket ting og sager. Jeg har haft et kæmpe opgør med min ekskæreste, som denne gang er gået så meget over mine grænser, at jeg ikke længere kan være med. Det er en lang historie, jeg ikke skal trætte dig unødigt med.... hvis du vil høre den, så spørg endelig *S*
I mellemtiden er det nu også sådan, at jeg jo gerne vil have en kæreste. Ikke fordi jeg sidder desperat og savner en, for så tog jeg sikkert den første, den bedste, der bød sig til... men jeg savner nu engang en at dele al min kærlighed med..... (kæft, hvor meget Morten Korch kan man stampe op af jorden i en enkelt sætning?)
Så er det jo så bare, at jeg bliver ked af det, når jeg får et tilbud, der lyder noget i retning af at han er glad for at høre at jeg har et sundt og raskt organ..... Kan blot konstatere, at smarte bagmænd med viden om, at Google Translate findes, tror de kan tjene penge på min lyst til at have en kæreste. Men næ nej, den går ikke med Momse.
Jeg er i øvrigt en af dem, der har været god til at bruge penge engang.... og det betaler man så for nu... så for fremtiden er det farvel til alle de smarte tv-kanaler.... Jeg skærer udgifter væk, hvor der skæres kan, og det betyder så farvel til Zulu, TV3 Plus, Puls og alle de der andre smarte kanaler... Tilbage er moderskibet, TV2, TV3 og Kanal 4 (thank god, kan altså stadig se underlødig underholdning i form af Singleliv og D.U.M når det tager mig)
Tilbage sidder man så med ønsket om at finde sig en helt almindelig gennemsnitsmand, der har lyst til at kysse lidt..... og måske dele et lille glas Dubonnet eller noget i den stil.... Og en rig, ukendt onkel...... Og Mærsk, skulle du læse dette her, så er du velkommen til at ringe.... Jeg gider gerne på date med dig, og kan sagtens gå med på rådhuset næste lørdag....
I mellemtiden er det nu også sådan, at jeg jo gerne vil have en kæreste. Ikke fordi jeg sidder desperat og savner en, for så tog jeg sikkert den første, den bedste, der bød sig til... men jeg savner nu engang en at dele al min kærlighed med..... (kæft, hvor meget Morten Korch kan man stampe op af jorden i en enkelt sætning?)
Så er det jo så bare, at jeg bliver ked af det, når jeg får et tilbud, der lyder noget i retning af at han er glad for at høre at jeg har et sundt og raskt organ..... Kan blot konstatere, at smarte bagmænd med viden om, at Google Translate findes, tror de kan tjene penge på min lyst til at have en kæreste. Men næ nej, den går ikke med Momse.
Jeg er i øvrigt en af dem, der har været god til at bruge penge engang.... og det betaler man så for nu... så for fremtiden er det farvel til alle de smarte tv-kanaler.... Jeg skærer udgifter væk, hvor der skæres kan, og det betyder så farvel til Zulu, TV3 Plus, Puls og alle de der andre smarte kanaler... Tilbage er moderskibet, TV2, TV3 og Kanal 4 (thank god, kan altså stadig se underlødig underholdning i form af Singleliv og D.U.M når det tager mig)
Tilbage sidder man så med ønsket om at finde sig en helt almindelig gennemsnitsmand, der har lyst til at kysse lidt..... og måske dele et lille glas Dubonnet eller noget i den stil.... Og en rig, ukendt onkel...... Og Mærsk, skulle du læse dette her, så er du velkommen til at ringe.... Jeg gider gerne på date med dig, og kan sagtens gå med på rådhuset næste lørdag....
søndag den 11. juli 2010
... det ender med et knald
Ekskærester kan være noget besværligt noget at forholde sig til. Især når man faktisk godt gider have dem i sit liv stadigvæk, men de bare ødelægger alle muligheder for det. Når man bliver misforstået uanset hvad man gør, er det opslidende at have dem i sit liv... Det trækker tænder ud.
Ud over det - så har det da været en forrygende weekend. Jeg har været på stranden, og burde nok have iført mig tidligere tiders bademode (ankel- og håndledslang) eller badeburka. I hvert fald har det resulteret i nogle pænt røde skuldre... Og man kan ikke engang bruge det som et moderigtigt indslag i rødt og hvidt i forbindelse med det der VM.... I det hele taget kan det vist ikke bruges som modeindslag for noget som helst.
Til gengæld har jeg dovnet hele dagen i dag i haven med bedsteveninde (vi har kobberbryllup om 14 dage), hendes datter og min bedste mandeven. Bare daset, hygget og været legeonkel. Dét er livet. Og det skal vi huske på, mens vi har travlt med at jagte oplevelser. At sætte pris på de der nære ting, som sker lige omkring os..
... for som John Lennon så rigtigt sagde:
Life is what happens to you while you're busy making other plans
Ud over det - så har det da været en forrygende weekend. Jeg har været på stranden, og burde nok have iført mig tidligere tiders bademode (ankel- og håndledslang) eller badeburka. I hvert fald har det resulteret i nogle pænt røde skuldre... Og man kan ikke engang bruge det som et moderigtigt indslag i rødt og hvidt i forbindelse med det der VM.... I det hele taget kan det vist ikke bruges som modeindslag for noget som helst.
Til gengæld har jeg dovnet hele dagen i dag i haven med bedsteveninde (vi har kobberbryllup om 14 dage), hendes datter og min bedste mandeven. Bare daset, hygget og været legeonkel. Dét er livet. Og det skal vi huske på, mens vi har travlt med at jagte oplevelser. At sætte pris på de der nære ting, som sker lige omkring os..
... for som John Lennon så rigtigt sagde:
Life is what happens to you while you're busy making other plans
torsdag den 8. juli 2010
Kærlighed og Karma
I denne weekend får jeg besøg... som i fra Jylland og Fyn, og af gode venner.
Min allerældste veninde kommer til byen. Faktisk, så har vi snart kobberbryllup, og den slags skal man sætte pris på. Så snart, så vil hun og jeg gå ud i byen og spise.... og sladre... om mænd, der er dumme, skønne, skøre. Om barnet, som vi begge to elsker og som giver os så mange grin (Natasha på 4 - venindens datter), og som tit savner mig, når jeg er taget hjem - det siger hun selv!
Ud over det så kommer min allergoeste ven af hankøn.... ham kan man altid regne med, selvom han tit og ofte irriterer mig helt fantastisk meget.
Sidder nemlig lige her og var lidt trist, men så tænkte jeg, at det skal man ikke være. Nej, man skal være glad, skal man... som helt ind i HJAAAARTET! Fordi man har kærlighed og karma i sit liv.
Min allerældste veninde kommer til byen. Faktisk, så har vi snart kobberbryllup, og den slags skal man sætte pris på. Så snart, så vil hun og jeg gå ud i byen og spise.... og sladre... om mænd, der er dumme, skønne, skøre. Om barnet, som vi begge to elsker og som giver os så mange grin (Natasha på 4 - venindens datter), og som tit savner mig, når jeg er taget hjem - det siger hun selv!
Ud over det så kommer min allergoeste ven af hankøn.... ham kan man altid regne med, selvom han tit og ofte irriterer mig helt fantastisk meget.
Sidder nemlig lige her og var lidt trist, men så tænkte jeg, at det skal man ikke være. Nej, man skal være glad, skal man... som helt ind i HJAAAARTET! Fordi man har kærlighed og karma i sit liv.
Tjuhej, hvor det går.
Man kunne jo ligefrem risikere at blive grebet af det der blåggeri....
Jeg eR RAMT AF HØFEBER, alting klør.. Krafthelved, jeg er træt i dag. Men også glad. Mest glad.
Ser du, for noget tid siden blev Momse single, som vi siger på nydansk. Det var hårdt, og jeg var længe ked af det. I går vovede jeg mig så ud i et stævnemøde, som det så flot hedder. Og ved I hvad? Der findes sq stadig søde og dejlige mænd derude. Uanset hvad der sker, så var det skønt at få det bekræftet.
Jeg er sådan en, der elsker ordsprog, og mit yndlings for tiden er dette:
HVIS DIN HEST ER DØD - SÅ STÅ AF!
Det må jeg minde mig selv om - det er godt at huske på, at man skal sætte sig ned og tænke - og komme videre. Som i finde andet at tænke på. Og huske glade ord, kjærlighed og venskab fra gode mennesker omkring sig.
Jeg eR RAMT AF HØFEBER, alting klør.. Krafthelved, jeg er træt i dag. Men også glad. Mest glad.
Ser du, for noget tid siden blev Momse single, som vi siger på nydansk. Det var hårdt, og jeg var længe ked af det. I går vovede jeg mig så ud i et stævnemøde, som det så flot hedder. Og ved I hvad? Der findes sq stadig søde og dejlige mænd derude. Uanset hvad der sker, så var det skønt at få det bekræftet.
Jeg er sådan en, der elsker ordsprog, og mit yndlings for tiden er dette:
HVIS DIN HEST ER DØD - SÅ STÅ AF!
Det må jeg minde mig selv om - det er godt at huske på, at man skal sætte sig ned og tænke - og komme videre. Som i finde andet at tænke på. Og huske glade ord, kjærlighed og venskab fra gode mennesker omkring sig.
Velkommen, mit barn...
Et sted skal man jo starte... og det gør jeg så.... med at byde velkommen iført venligt smil og minty-fresh ånde. De sure opstød kan du tidligt nok få.
Tidligere var jeg indehaver af bloggen hverdagiprovinsen, men for det første bor jeg ikke længere i provinsen, og for det andet har jeg glemt min kode til stedet.... så derfor har du mig her i en spritny udgave - sådan da.
Jeg tænker tanker, og det må du lære at leve med. Det kan være om stort og småt, om navngivne personer, eller om Verden og livet sådan helt generelt. Nogle dage er jeg skæg, andre er jeg sur, nogle kedelig og andre igen.... er jeg bare. Og det er i grunden ikke det værste at være, vel?
Jeg har mange fine mennesker i mit liv, og to af de allerfineste er Kastanja og Kluddermor og hele deres skønne husholdning. Godt nok er de lesbiske, og alene af den grund burde jeg iflg. almindelige homonormer have totalt antipati mod dem - men ved I hvad, det har jeg slet ikke. De kan give kærlighed når det er nødvendigt, og hive mig ned på jorden igen, når det er det, der skal til. Og den slags fine mennesker har man brug for i sit liv. Af den grund tilegner jeg titlen på min blog til dem, for de har givet mig navnet Momse. Af kærlighed - og med baggrund i min trang til mågestel og andet homohejs..
At skrive fint og finurligt kommer jeg aldrig til... men ved du hvad, det gør heller ikke noget. What you see is what you get - og sådan er det.
Tidligere var jeg indehaver af bloggen hverdagiprovinsen, men for det første bor jeg ikke længere i provinsen, og for det andet har jeg glemt min kode til stedet.... så derfor har du mig her i en spritny udgave - sådan da.
Jeg tænker tanker, og det må du lære at leve med. Det kan være om stort og småt, om navngivne personer, eller om Verden og livet sådan helt generelt. Nogle dage er jeg skæg, andre er jeg sur, nogle kedelig og andre igen.... er jeg bare. Og det er i grunden ikke det værste at være, vel?
Jeg har mange fine mennesker i mit liv, og to af de allerfineste er Kastanja og Kluddermor og hele deres skønne husholdning. Godt nok er de lesbiske, og alene af den grund burde jeg iflg. almindelige homonormer have totalt antipati mod dem - men ved I hvad, det har jeg slet ikke. De kan give kærlighed når det er nødvendigt, og hive mig ned på jorden igen, når det er det, der skal til. Og den slags fine mennesker har man brug for i sit liv. Af den grund tilegner jeg titlen på min blog til dem, for de har givet mig navnet Momse. Af kærlighed - og med baggrund i min trang til mågestel og andet homohejs..
At skrive fint og finurligt kommer jeg aldrig til... men ved du hvad, det gør heller ikke noget. What you see is what you get - og sådan er det.
Abonner på:
Opslag (Atom)