Jeg hedder Tom - og jeg er ved at blive et gammelt røvhul

Dengang jeg i sin tid blev konfirmeret, var min mor på min nuværende alder. Jeg syntes, hun var TUDSEGAMMEL. I dag synes jeg ikke, at lige straks 35 er nogen alder.

Alligevel sniger der sig små tegn ind på, at jeg er ved at blive et gammelt røvhul. Af eksempler kan følgende nævnes:

1. Jeg begynder at bruge udtryk som "dengang jeg i sin tid....", "da jeg var barn" osv.
2. Jeg bliver irriteret over " de der uopdragne unger", som bare larmer og tror de kan kræve alt. Er de slet ikke klar over, at det hedder "Jeg vil gerne bede om" i stedet for "jeg vil have"!?
3. Jeg tænker: "ja ja, du bliver klogere min pige", når min niece fortæller mig, hvordan Verden egentlig er skruet sammen
4. De der MEGET larmende unger får et hvast blik ud over brillekanten og en kommentar i stil med: Hvis du lyttede dobbelt så meget som du talte, ville du høre hvad din mor siger til dig første gang.
5. Jeg er begyndt at høre P1
6. Det er snart 20 år siden, jeg gik ud af 9. klasse.
7. Min lyst til at blive far bliver større og større.
8. Jeg tænker: "det er du slet ikke gammel nok til. Hvad ved du overhovedet om Verden?", når de der unge medlemmer på 18 - 20 år, fortæller at de skal være forældre.
9. Mine tømmermænd er altid værst på 2. dagen.

... og så er der faktisk også en mere alvorlig side ved tingene. Min onkel døde i sommer. Et menneske, jeg elskede og beundrede. Et menneske, der har været der hele mit liv, og kendt mig i samtlige 34 år jeg har levet. Det gjorde mig stærkt bevidst om, at de mennesker, jeg holder allermest af, på et tidspunkt ikke er her mere. Min far, som jeg elsker, er blevet gammel. Min far... Ham, der kan klare alt. Min far, ham der er Verdens stærkeste. Han er også svag. Han holder ikke evigt. Det kan skræmme mig fra vid og sans. Det gør mig utroligt trist. Direkte ked af det. Det samme med min mor. Hun holder jo heller ikke evigt. På en eller anden måde er tanken om, at der kan ske min far noget, bare MEGET værre. Det skal ikke misforstås, for jeg elsker også min mor overalt på Jorden, og jeg frygter at skulle undvære hende. Hun er bare ikke i min bevidsthed ældet på samme måde som min far.

Døden, eller rettere det at miste dem jeg elsker, kan skræmme mig fra vid og sans. Hvad skal jeg gøre, når jeg ikke længere kan ringe til min bedste ven (som er 28 år ældre end mig), og vende alting med ham? Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke forestille mig en Verden, hvor han ikke er der. Jeg har drømme om det om natten. Drømme om, at min far eller min bedste ven er død - og jeg vågner op og hulker. Min bedste ven kender mig ud og ind - han ved alt om mig. At undvære ham er en tanke, jeg nærmest ikke kan holde ud. Det samme med at undvære min far..... jeg kan ikke holde tanken ud.

Hvis det er en del af at blive voksen, så vil jeg gerne opsige mit abonnement med det samme og vende tilbage til de lykkelige dage i min barndom, hvor døden ikke var noget, jeg skænkede den mindste tanke.

Så kom det længe ventede valg.....

Sidder lige og læser en valgreklame for Venstre... og så kom jeg til at tænke på det der står

* Økonomisk ansvarlighed og reformer sikrer fremtidig velfærd

- ja, det kan man jo ikke være uenig i.... spørgsmålet er vel så, hvad man mener er ansvarligt og hvad reformer består i.

* fortsat stram og fair udlændingepolitik

- er den retfærdig for ham, der forelsker sig i en i udlandet, men ikke kan få sin elskede med til hans hjemland? Eller for de statsløse, som gang på gang er blevet negligeret af den danske stat? Er den retfærdig for dem, der er under 24 og forelsker sig i en i udlandet?

* Verdens dyreste folkeskole skal være verdens bedste.

- Hold nu op - det er BEVIST at vores folkeskole ikke er verdens dyreste.... må dog give dem ret i, at vores folkeskole bestemt ikke er verdens bedste. Hold kæft hvor er der mange under min alder, der ikke kan stave....

* Det offentlige skal være mere effektivt og mindre bureaukratisk

- undskyld mig, men hvem har indført bureaukratiet, overvågningen og dokumentationshelvedet i det offentlige? Og hvem har fastlagt kommunernes budget, og dermed bestemt, hvor effektive kommunerne kan være indenfor deres økonomiske rammer?

* Danmark skal være selvforsynende med energi...

- og derfor har I ikke investeret en SKID i vedvarende, grøn energi..... i forhold til hvad der kunne og burde gøres.

* Skattestoppet giver tryghed.

- for hvem? I hvert fald ikke for arbejderne, der har måttet betale med mindre fradrag for fagligt kontingent (en forsikring, som åbenbart ikke er så meget værd), en halvering af dagpengeperioden, den indskrænkede mulighed for efteruddannelse ved arbejdsløshed og fjernelsen af efterlønnen. Men sikkert nok for erhvervslederen, der kan være sikker på, at skattestoppet fører til, at han kan snyde og bedrage alt det han vil, fordi politi, skattevæsen og arbejdstilsyn har så håbløst få ressourcer, at de ikke kan sørge for en anstændig behandling af de ansatte. Og fordi de kan trække deres store, fede bidrag til private sygeforsikrnger (en forsikring, der åbenbart er meget værd) fra i skat.

Er du i tvivl om, hvem jeg stemmer på for en anstændig fremtid i Danmark? Så er du velkommen til at spørge.   

det kribler og krabler, spirer og gror....

Det er længe siden, jeg har delt ord og tanker med Jer og mig selv herinde. Behovet har ligesom ikke været der, og så har jeg også bare haft travlt-travlt-travlt, men jeg må jo huske at passe på mig selv, og i og med at jeg elsker at skrive, kommer der meget snart en helt masse herinde....

... i mellemtiden vil jeg bare sige, at livet er godt. Det er ikke uden problemer og sorger, men i bund og grund er det godt - og er det ikke det, der er det vigtigste?`

Kram fra

Momse

Når livet slår knuder

Så fik man da lige et tilbageslag af dimensioner.

Utroligt som tiden dog går.....

Hold da op, hvor er det længe siden jeg har haft tid til at dele tanker herinde. RIGITGT længe. Jeg har tænkt på det flere gange, men det er bare ikke blevet til noget.

Jeg har nemlig haft travlt med det der "liv" som jeg går til. Det er gået stærkt - og det er gået fremad! Jeg har gjort regning op, sagt farvel og begravet. Jeg har vendt negativt til positivt, jeg har tilgivet og jeg har pillet navle. Det har altså været godt.

Jeg startede med en hel uges pille-navle kursus i januar. Med uddannelse i enneagrammet. Jeg glæder mig allerede til efteråret, hvor der kobles noget mere psykologi på.

Jeg har haft travlt med at sætte grænser både overfor de nære i mit liv, og dem, der ellers bare trådte over min grænse. Jeg har sikkert somme tider trådt folk over tæerne, men det tager tid at lære at sætte grænserne på rigtig tid og sted. For hver gang bliver det lettere, og for hver gang bliver jeg mere glad.

Siden sidst er det også et år siden, mit sidste forhold gik i stykker. Martin er blevet begravet - psykisk og fysisk - i naturen omkring mit hjem. Jeg har taget de gode ting med mig, og accepteret, at de dårlige ting var et kærkomment spark i røven, for at jeg kunne komme videre i min udvikling. Jeg har tilgivet ham - og jeg har tilgivet mig selv. Når alt kommer til alt, gjorde vi det bedste vi kunne med den viden og de styrker og svagheder, vi havde på det tidspunkt. Jeg er blevet så meget klogere på mig selv og på livet. På hvad der er rigtigt og forkert, og på hvad der reelt skete. For vi havde begge fejl. Jeg vil gøre hvad jeg kan for, ikke at gentage mine egne fejl, og så ellers håbe, at han også har lært noget af mig.

Den ændrede måde at gøre tingene på giver positivt respons. Når jeg reagerer anderledes end jeg plejer, reagerer verden også anderledes, og det er fedt. Det er godt at stå fast på grænser, men det er også godt at lukke lidt op og huske på, at livet stadig er dejligt - værd at leve - og til at holde af.

Jeg er kommet i gang med at danse igen. Det er så dejligt, livsbekræftende.

Og endelig, så er der også sket det, at jeg har mødt et stk. dejlig mand. Vi må se, hvor vi bevæger os hen, men indtil videre ser det dejligt og positivt ud. Under alle omstændigheder er forelskelse en dejlig ting, og jeg er glad for, at jeg kan forelske mig igen. Han er et menneske jeg holder af og beundrer helt utroligt. For hans kamp mod de forudsætninger, han har haft, for hans gå-på-mod, hans charme, hans åbenhed og hans evne til at fortælle om det, der er svært.

Faktisk er det rigtigt dejligt at opleve, at et forhold til et andet menneske kan være ligeværdigt. Bizart, skørt, svært at tro på, javist.... men også helt fantastisk.

Nu får jeg det hele til at lyde rosenrødt. Det er det ikke, men de sorte dage er blevet lettere at komme igennem, og de lyse dage bliver flere og flere. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk er bomstærk. Jeg har fundet ud af, at man KAN gøre op med sin fortid i stedet for at give den skylden for en fejlslagen fremtid. Jeg har stadig lyst til at falde tilbage til gamle mønstre, men så er det jeg kigger over på mit køleskab og læser følgende:

Hvis du ikke ændrer din overbevisning, vil det altid være sådan her. Er det gode nyheder?

... og så kan man lidt igen.

Nu er foråret her. Jeg har fået ryddet ud, ryddet op og sorteret. I fysisk og psykisk bagage. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde bliver helt færdig, men jeg forstår at kigge på rodet, inden det bliver for uoverskueligt. Det er en stor gave. Jeg elsker livet. jeg elsker mig selv, og jeg elsker at jeg har fået lov til at være lige her hvor jeg er nu. Tak.

Nyt år, nye tanker, nyt udseende

Som du - kære læser - måske kan se, er der sket noget med den måde, min side ser ud på. I og med at jeg har fået ryddet op i hovedet, er jeg også blevet en lille smule træt af det sukkersøde udseende, min blog havde.

Derfor har jeg valgt noget lidt andet. Et nyt år er startet, nye tanker og mønstre er kommet til og det gamle skal ud og væk og ind skal nye og positive ting.

Jeg er blevet pivglad for farver. Klæder min spæde drengekrop i lilla, shocking pink, lyserød, skrigende grøn, intens blå osv osv osv... Det gør noget ved humøret.

Den mentale oprydning har jo også afstedkommet en fysisk oprydning. Således også her. Ind med farverne, ind med det glade humør og ind med de gode tanker.

Jeg ved, at dem der er tæt på mig, kan mærke en forskel i tanker, handlinger og ord hos mig. Jeg håber at også du, kære læser, i fremtiden vil kunne se en mere glad og positiv udgave af Momse.

Hav et skønt 2011.

De kærligste hilsner

Tom