Når sindet trænger til et serviceeftersyn....

Jeg bygger om for tiden. På tanker, på holdninger og på grænser.... og det er sundt, tror jeg. Får defineret, hvad jeg vil finde mig i - og især hvad jeg ikke vil finde mig i.

Derfor har jeg også truffet en vigtig beslutning.... eller, måske er den i virkeligheden blevet truffet af Karma for mig.

Ser du, Stop Aids* har et gruppeforløb hen over efteråret med psyko- og gruppeterapi. Det passede lige til mig - bl.a fordi det kan hjælpe dem, der synes, livet er besværligt. Og ved du hvad, det synes jeg ret tit det er.

Jeg føler mig hverken syg eller sindssyg, men jeg er en af dem, der tror på, at man ikke kan lære sig selv godt nok at kende. Jeg vil ikke længere lægge under for andre... og jeg vil ikke længere gå på kompromis med mig selv f0r at få lov til at være mig i den her Verden.

Ham der ekskæresten har sparket godt og grundigt til mit fundament. Det er godt og stærkt, men har slået lidt revner... og dem skal der nu tages hånd om. Der skal laves serviceeftersyn af 1. etage, og jeg skal bruge tid på mig, hvad jeg vil, hvem jeg er og hvad jeg er god til. Jeg ved det jo godt, men har måske brug for at finde andre måder at gøre tingene på.

Jeg glæder mig til at komme igang. Det bliver spændende... og jeg glæder mig til at blive et endnu stærkere menneske, end jeg er i forvejen.

*nej, jeg er ikke hiv-smittet. Stop Aids er bøssernes hiv-organisation, og ud over at informere om denne skrækkelige sygdom, har de også nogle fantastiske kurser, som alle er velkomne til at deltage i.

Midlertidigt nede pga. vedligeholdelse

Jeg har givet mig selv en time-out. Ud i hjørnet og tænke.

Ser du, den sidste lange tid har givet mig ondt i maven, tårer i øjnene og masser af klaps. Som tidligere nævnt er jeg blevet single. Det skete i februar. Den slags ting, tager sin tid at bearbejde. I hvert fald for mig.

Jeg er blevet kaldt løgner, kontrolfreak, ulidelig, uduelig som kæreste og mange, mange andre ting. Og jeg er begyndt at tro på det. Med alvorlige konsekvenser til følge.

Så nu har jeg givet mig selv karantæne. Jeg må huske på mig selv. At jeg er et godt menneske. Mange, mange mennesker i mit liv har fortalt mig det nu, men når en, man elsker siger noget andet... så fylder det altså mere.

Jeg er udmærket klar over, at jeg har masser af fejl. I bunkevis,faktisk. Men jeg ved også, at jeg har elsket ham så godt, som jeg kunne. Og jeg elskede ham meget.

Som min skønne veninde har skrevet til mig andetsteds

"Han anklager dig for kontrol. I virkeligheden kontrollerer han dine tanker, humør og madvaner ret meget..... så hvor længe vil du lade dig hugge i med anklager om kontrol m.m .... selv om natten? Som jeg ser det, laver han en rigtig god og effektiv projektion på dig. Så nu er det dit job at hoppe af den limpind. Du elskede ham godt, dejligt og lige ud af landevejen, mens tid var. Det gælder jo stadig. Den nye, kontrollerende side af X'en elsker du i virkeligheden ikke, når du bliver så sur og destruktiv med din krop. Kampråb herfra

Det har hun ret i. Jeg gjorde mit bedste... men det var ikke godt nok. Det gør mig stadig trist, men jeg ved også, at det var en umulig opgave...

... når fine damer kommer på besøg

For tiden har jeg fint besøg.... af Elizabeth Taylors slægtning.... I ved, hende der hunden, der er med i Sex and The City. Hun hedder Lian von.... et eller andet, men bliver til hverdag kaldet Lilli. Vi taler her om en lille King Charles Cavallier Spaniel.

Jeg er vokset op med hund, og jeg elsker dem... men derfra og så til at byde en hund ind i mit cirkus er der langt..... eller, det har der i hvert fald været.

Det er sådan, at Lillis menneskemor for nogle måneder siden fik en hjerneblødning, og derfor er i genoptræning. Lillis menneskefar vil gerne være der sammen med sin kone, men det er langt væk hjemmefra, og Lilli kan ikke være med på pårørendehotellet... så midlertidigt har jeg fået mig en dame som logerende....

Hun bøvser, prutter, stønner og snorker som kun de fineste damer gør det.... og ved du hvad? Jeg elsker at komme hjem til hende... hun bliver så glad, når jeg åbner døren og kalder på hende, og om natten putter hun sig ind til mig, giver mig et lille slik på hånden som for at sige, at det hele nok skal gå på trods af opgør med ekskæreste og den slags. Og jeg tror på hende.

Se, dét er kjærlighed..

Undskyld mig lige, mens jeg transpirer...

Er det ikke fantastisk at bo i et land, hvor vejret er så forskelligt, som det er i Danmark. For ikke så mange måneder siden var det Fimbul-Vinter med sne som dengang Mormor var dreng - og nu sidder vi her og sveder tran....

Da jeg var yngre, drømte jeg om at flytte til udlandet, gerne Hollywood (hvordan mon mågestel passer ind over there?), hvor jeg skulle leve i solen og være kendt.... for hvad ved jeg ikke... men det skulle jeg.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er den lyst forsvundet. Jeg elsker stadig udlandet og længes tit til mit andet hjem, London, men at bo i f.eks USA permanent i evigt solskin eller på den spanske sydkyst eller Gran Canaria har jeg ikke længere lyst til. Jeg ville savne årstiderne for meget.... naturens omskiftelighed... De mørke timer med stearinlys i december, de spæde forårstegn, når vintergækkerne pibler frem og de vilde efterårsstorme.... samt ikke mindst sommeren. Denne fantastiske årstid, hvor vi kan leve en stor del af tiden ude, drømme glade tanker og i det hele taget bare nyde naturen... Det er helt fantastisk...

.... jamen, jeg ønsker mig sådan set bare en helt almindelig mand - og en helt almindelig økonomi

Nu er det nogle dage siden jeg sidst har skrevet her, og der er sket ting og sager. Jeg har haft et kæmpe opgør med min ekskæreste, som denne gang er gået så meget over mine grænser, at jeg ikke længere kan være med. Det er en lang historie, jeg ikke skal trætte dig unødigt med.... hvis du vil høre den, så spørg endelig *S*

I mellemtiden er det nu også sådan, at jeg jo gerne vil have en kæreste. Ikke fordi jeg sidder desperat og savner en, for så tog jeg sikkert den første, den bedste, der bød sig til... men jeg savner nu engang en at dele al min kærlighed med..... (kæft, hvor meget Morten Korch kan man stampe op af jorden i en enkelt sætning?)

Så er det jo så bare, at jeg bliver ked af det, når jeg får et tilbud, der lyder noget i retning af at han er glad for at høre at jeg har et sundt og raskt organ..... Kan blot konstatere, at smarte bagmænd med viden om, at Google Translate findes, tror de kan tjene penge på min lyst til at have en kæreste. Men næ nej, den går ikke med Momse.

Jeg er i øvrigt en af dem, der har været god til at bruge penge engang.... og det betaler man så for nu... så for fremtiden er det farvel til alle de smarte tv-kanaler.... Jeg skærer udgifter væk, hvor der skæres kan, og det betyder så farvel til Zulu, TV3 Plus, Puls og alle de der andre smarte kanaler... Tilbage er moderskibet, TV2, TV3 og Kanal 4 (thank god, kan altså stadig se underlødig underholdning i form af Singleliv og D.U.M når det tager mig)

Tilbage sidder man så med ønsket om at finde sig en helt almindelig gennemsnitsmand, der har lyst til at kysse lidt..... og måske dele et lille glas Dubonnet eller noget i den stil.... Og en rig, ukendt onkel...... Og Mærsk, skulle du læse dette her, så er du velkommen til at ringe.... Jeg gider gerne på date med dig, og kan sagtens gå med på rådhuset næste lørdag....

... det ender med et knald

Ekskærester kan være noget besværligt noget at forholde sig til. Især når man faktisk godt gider have dem i sit liv stadigvæk, men de bare ødelægger alle muligheder for det. Når man bliver misforstået uanset hvad man gør, er det opslidende at have dem i sit liv... Det trækker tænder ud.

Ud over det - så har det da været en forrygende weekend. Jeg har været på stranden, og burde nok have iført mig tidligere tiders bademode (ankel- og håndledslang) eller badeburka. I hvert fald har det resulteret i nogle pænt røde skuldre... Og man kan ikke engang bruge det som et moderigtigt indslag i rødt og hvidt i forbindelse med det der VM.... I det hele taget kan det vist ikke bruges som modeindslag for noget som helst.

Til gengæld har jeg dovnet hele dagen i dag i haven med bedsteveninde (vi har kobberbryllup om 14 dage), hendes datter og min bedste mandeven. Bare daset, hygget og været legeonkel. Dét er livet. Og det skal vi huske på, mens vi har travlt med at jagte oplevelser. At sætte pris på de der nære ting, som sker lige omkring os..

... for som John Lennon så rigtigt sagde:

Life is what happens to you while you're busy making other plans

Kærlighed og Karma

I denne weekend får jeg besøg... som i fra Jylland og Fyn, og af gode venner.

Min allerældste veninde kommer til byen. Faktisk, så har vi snart kobberbryllup, og den slags skal man sætte pris på. Så snart, så vil hun og jeg gå ud i byen og spise.... og sladre... om mænd, der er dumme, skønne, skøre. Om barnet, som vi begge to elsker og som giver os så mange grin (Natasha på 4 - venindens datter), og som tit savner mig, når jeg er taget hjem - det siger hun selv!

Ud over det så kommer min allergoeste ven af hankøn.... ham kan man altid regne med, selvom han tit og ofte irriterer mig helt fantastisk meget.

Sidder nemlig lige her og var lidt trist, men så tænkte jeg, at det skal man ikke være. Nej, man skal være glad, skal man... som helt ind i HJAAAARTET! Fordi man har kærlighed og karma i sit liv.

Tjuhej, hvor det går.

Man kunne jo ligefrem risikere at blive grebet af det der blåggeri....

Jeg eR RAMT AF HØFEBER, alting klør.. Krafthelved, jeg er træt i dag. Men også glad. Mest glad.

Ser du, for noget tid siden blev Momse single, som vi siger på nydansk. Det var hårdt, og jeg var længe ked af det. I går vovede jeg mig så ud i et stævnemøde, som det så flot hedder. Og ved I hvad? Der findes sq stadig søde og dejlige mænd derude. Uanset hvad der sker, så var det skønt at få det bekræftet.

Jeg er sådan en, der elsker ordsprog, og mit yndlings for tiden er dette:

HVIS DIN HEST ER DØD - SÅ STÅ AF!

Det må jeg minde mig selv om - det er godt at huske på, at man skal sætte sig ned og tænke - og komme videre. Som i finde andet at tænke på. Og huske glade ord, kjærlighed og venskab fra gode mennesker omkring sig.

Velkommen, mit barn...

Et sted skal man jo starte... og det gør jeg så.... med at byde velkommen iført venligt smil og minty-fresh ånde. De sure opstød kan du tidligt nok få.

Tidligere var jeg indehaver af bloggen hverdagiprovinsen, men for det første bor jeg ikke længere i provinsen, og for det andet har jeg glemt min kode til stedet.... så derfor har du mig her i en spritny udgave - sådan da.

Jeg tænker tanker, og det må du lære at leve med. Det kan være om stort og småt, om navngivne personer, eller om Verden og livet sådan helt generelt. Nogle dage er jeg skæg, andre er jeg sur, nogle kedelig og andre igen.... er jeg bare. Og det er i grunden ikke det værste at være, vel?

Jeg har mange fine mennesker i mit liv, og to af de allerfineste er Kastanja og Kluddermor og hele deres skønne husholdning. Godt nok er de lesbiske, og alene af den grund burde jeg iflg. almindelige homonormer have totalt antipati mod dem - men ved I hvad, det har jeg slet ikke. De kan give kærlighed når det er nødvendigt, og hive mig ned på jorden igen, når det er det, der skal til. Og den slags fine mennesker har man brug for i sit liv. Af den grund tilegner jeg titlen på min blog til dem, for de har givet mig navnet Momse. Af kærlighed - og med baggrund i min trang til mågestel og andet homohejs..

At skrive fint og finurligt kommer jeg aldrig til... men ved du hvad, det gør heller ikke noget. What you see is what you get - og sådan er det.