Kan du huske, da du var barn, og drømte om alle de ting, du skulle have, gøre og se når du var voksen? Der var ingen grænser for noget som helst. Sådan ville jeg ønske det stadig var.
Så ville jeg ønske mig ærlige venner. Folk, man kan stole på. Jeg hader, når jeg ikke kan stole på folk. Jeg er selv ærlig i mine relationer. Jeg siger til og fra, og fortæller, når jeg opfatter at noget er forkert eller ikke hænger sammen. Jeg konfronterer og stiller til ansvar.
Har netop lige opdaget, at jeg igen igen igen er blevet løjet for af den samme - og jeg gider ikke engang konfrontere ham med det. Jeg bliver træt og gal og vred og ked af det - indtil jeg en dag ikke bliver det mere - og så cutter jeg enhver forbindelse fra den ene dag til den anden. Det gør satans ondt, men jeg har efterhånden prøvet det en del gange, og ved, at selvom jeg bliver ked af det, så er det trods alt bedre, når jeg kommer ud på den anden side, at dette menneske ikke længere er i mit liv.
Så kære ven - vis dig fortjent til at være i mit liv, ellers ryger du ud - og ja, du ved godt hvem du er. Nu er det op til dig at åbne munden og spille ud....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar