lørdag den 26. januar 2013

Tak er kun et fattigt ord!

Der er alt for længe imellem jeg deler tanker herinde. Det er bare det, at jeg har travlt. Det sidste halve år har været helt vildt. Jeg har skullet forholde mig til ny konstellation på job, et nyt venskab, gamle venskaber og allersværest, det at jeg var ved at miste min far. Heldigvis er han her endnu, og det takker jeg for, hver eneste dag. Ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

Det har fået mig til at tænke over begrebet venskaber.

Det, der startede som et hyggeligt besøg af en ven, udviklede sig, udvidedes og blev til bofællesskab. På godt og ondt. Allermest godt.

Han er et menneske, jeg har kendt i kort tid, og vi lærer langsomt hinanden at kende. Den slags har sine bump på vejen. Man bliver desillusioneret, oplyst, glad, optimistisk osv. Ked af det, skuffet og ekstatisk. Det har været en fantastisk periode, og jeg har lært mig selv og ham meget bedre at kende. Jeg er sikker på, at jeg har fået et nyt venskab for livet. Eller, det håber jeg i hvert fald.

Det har fået mig til at tænke over, hvor meget vores barrierer egentlig betyder for de relationer vi indgår i. Mest vores barrierer i forhold til os selv, og ønsket om at gemme vores dårligdomme væk. Vi har begge to brugt masser af kræfter på at skjule ting, på at være knudrede osv. Når den ene så er en følelsesfyr, som gerne taler åbent om de ting, der nager, og den anden synes den slags er svært, bliver det somme tider svært at være sammen. Når den ene er meget kontant i sine udmeldinger, og den anden ikke er vant til den måde at "få besked på", giver det også nogle forviklinger. Gæt hvem af dem, jeg er *G*.

Sammen udvikler vi os og bliver bedre til at bruge de egenskaber, vi kan lære af den anden. Det er voldsomt givende at finde den slags mennesker.

Venskaber er noget af det vigtigste i den her verden. Jeg har ikke mange af dem, som er tætte. Dem jeg har, sætter jeg voldsomt pris på. C er en af dem, jeg er MEGET tæt på, og det er sket rigtigt hurtigt. Jeg har ellers aldrig før haft let ved at åbne mig overfor nye mennesker, pga. gamle spøgelser. Her er det meget let. Det er fantastisk at møde et menneske, som du svinger med fra starten, og som alt i alt giver så meget til dig, at du udvikler dig.

Venner er for mig langt vigtigere end en kæreste. Kærester er nice to have - venner er NEED to have. Jeg mener ikke bekendtskaber, men VENNER. Dem, der er ærlige overfor dig, som støtter dig og som du altid kan regne med. Dem er der få af i mit liv, men de er vigtige. Jeg elsker dem, hver og én. Venner er dem, du skal have hele livet, og som hjælper dig i de svære ting. Kærester er der for en kortere eller længere periode - og måske hele livet.

Plej dine venskaber, og du har noget fantastisk for resten af livet. Husk at sige til de RIGTIGE venner, at du elsker dem og vis det i tanke og handling. (Undlad bare venligst giro 413 hilsner med Jodle Birge og rigtige venner.... det er DÅRLIG smag *G*)

Så kære venner, jeg elsker Jer. Tak for det, I gør for mig. Tak til mine to ældste venner, fordi I altid er der, og fordi I kan læse mig, også når jeg prøver at skjule, hvor svært livet kan være.. Jeg elsker Jer. Tak til dem i min familie, som også er venner. Fordi I altid er der. Jeg elsker Jer. Tak til de nye venner, der er kommet til i de sidste 4 - 5 år. Jeg elsker Jer. Tak fordi i altid er der. Og endelig, tak til den nyeste ven i folden. Du betyder så meget. Du giver mig så meget, selvom du ikke selv kan se hvad det er. Jeg elsker dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar